søndag den 19. juli 2015

Vietnam



Næste morgen steg vi på bussen i Phnom Penh med en del nervøsitet over den lange tur uden toiletbesøg til Ho Chi Minh city i den sydlige del af Vietnam, men trods vores bekymringer gik turen uden problemer.
Vi kørte langs floden ned gennem resten af Cambodia indtil bussen slog et sving til venstre og pludselig, (efter 4 timer) stod vi ved graensebyen Bavet, hvor vi først tjeckede ud af Cambodia uden problemer og derefter ind i Viettnam. Dette gik også nemmere end forventet da vores buschauffør fra starten havde inddraget vores pas således at han pludselig forsvandt for dernæst at vende tilbage med vores pas med vietnamesiske stempler i. Så meget for tjek af personer i vietnam! Der var ikke nogen der tjekkede noget lige bortset fra at vi smed vores rygsække op paa et scanningsbord hvor det blev kørt igennem maskinen på to sekunder derefter var der en pas fyr der kiggede lynhurtigt i vores pas for at se om vi havde det rigtigte stempel. det var det. Nemt og smertefrit men ikke noget med nogen saerlig sikkerhed egentlig.


Da vi kørte ind i Vietnam vidste vi gik at de fejrede 40 aaret for sejren over syd-vietnam og U.S.A den 30 April, samt at de holdt 1 maj ligesom vi holder det derhjemme. Dog blev vi meget overraskede over at se at hele vejen fra grænsen til Ho Chi Minh's bymidte (ca. 70 km.) smurt ind i Vietnamesiske flag og kommunistiske hammer og segl flag. Der var flere tusinde!
Så tilsyneladende en dag de går rigtig meget op i. Spændende..

Da bussen endelig standsede kl ca 18, vidste vi med det samme hvor vi var, da Thomas har vaeret 3 måneder i vietnam i 2008 og har set de fleste af højdepunkterne. Derfor var det ret nem at finde rundt selvom der var kommet en del flere skyskrabere, og ryddet en hel del mere op end i 2008. Måske er det for bestandigt at de har sat skik paa byen og måske var det kun grundet festlighederne,det fandt vi aldrig ud af. Uanset hvad, fandt vi efter ca. 20-25 minutters trasken frem til et dejligt lille hotel ved navn Ohana. Det ligger ca 400 meter fra Ben Thanh Markedet, som er det største turistmarked i Ho Chi Minh og 300 meter fra deres nyåbnede torv foran rådhuset, samt en kilometers penge fra det tidligere praesidentpalads som også er en stor turistattraktion da det var her Viet-cong den 30 april droenede igennem porten og tvang den syd-vietnamesiske præsident til overgive dem magten i det sydlige vietnam, således at landet nu efter mange år igen var forenet under et flag og en mand, nemlig den kommunistisk leder Ho Chi Minh, som også fik opkaldt byen efter sig således at den nu hedder Ho Chi Mihn city istedet for som foer hvor den blev kaldt Saigon.

Efter at være indlogerede på vores vaerelse drog vi ud for at faa lidt at spise og for at Thomas kunne få et gensyn med den by han havde glædet sig så meget til at vise frem. Det blev til aftensmad ved Ben Thanh markedet, som også var det første sted han spiste i Vietnam tilbage i 2008, et dejligt gensyn. Herefter slog vi et smut om det fantastiske flotte rådhus, samt den katolske katedral, operaen samt lidt zig-zag imellem de nye og gamle skyskrabere indtil vi endte ved et gammelt monument oppe ved flodbredden hvorfra vi fandt vejen tilbage til vores lillle men enormt dejlige værelse, der selv om det ikke havde noget vindue, var noget af det reneste og flotteste vi længe har set.

På andendagen bestod morgenmaden af Pho. En traditionel vietnamesisk suppe indeholdende nudler, kødstrimler, chili og en halv have fuldt af krydderurter som man får serveret ved siden af. Et fantastisk enkelt, men virkelig velsmagende måltid som man virkelig skal prøve hvis man kommer på disse kanter.
Pho er også den ret som Sofie fik serveret på vores første date. Dog sagde jeg dengang at jeg selv havde lavet den, men i virkeligheden var den hentet hos min loale vietnamesiske madpusher. ;)
Men det virkede jo efter hensigten og smagte virkelig godt, og så er jeg for længst blevet tilgivet for ikke at have lavet det selv. Så alt i alt en ret der betyder meget for os begge to :-)
Efter morgenmaden tog vi hen til noget der kaldes "det russiske marked", stedet hvor man finder vintertøj og sportstøj, samt små håndtasker m.m. Efter at have prøvet 20 kjoler og koebt 4 af dem gik vi videre ned gennem forskellige gader for at ende i byens backpacker område for at spise lidt frokost samt fordøje vores mange mange indtryk i denne store by. Derpå gik vi hjem til hotellet for at blive kølet lidt af da der er sindsygt varmt i Ho Chi Minh, og resten af dagen blev brugt på afslapning paa vaerelset samt en hurtig afstikker ud efter lidt mad.

Dagen efter var det vores plan at besøge præsidentpaladset, som dog viste sig at vaere lukket de næste to dage, så vi gik videre over til katedralen og derefter fandt vi efter noget tids søgen vej ned til krigsmusseet som er et meget oplysende museum omkring forholdende under vietnamkrigen men så sandelig også efter, da der er mange billeder og plakater af ofrene, fra giftstoffet Agent Orange som amrikanerne kastede en masse ned af under krigen. Faktisk så meget at nogle boern i Vietnam stadig bliver foedt med deformiteter eller manglende lemmer. Derudover har de en stor samling af gamle tanks, morterer, fly og mandskabsvogne fra krigen og et lille fængsel så man virkelig kan se hvor kummerlige forholdene var, hvor man som kommunist blev fanget i det sydlige Vietnam.
Dog tvivler vi på at syd-vietnameserne og amerikanerne blev behandlet meget bedre hvis de var tilfangetaget i nord, men da det jo som bekendt var nord der vandt krigen findes der ikke rigtigt nogen informationer om ondskabsfuldheder fra deres side.
Men sådan er det jo altid. Den der vinder krigen skriver også historien.

Efter vores museumstur havde vi lyst til at tage til china-town da der skulle være en masse flotte huse i kinesisk byggestil. Vi fandt en bus som smed os af et par kilometer før målet, selvom vi senere fandt ud af at det faktisk havde endestation lige udenfor den dør som vi gerne ville ind af. Men dette gav os til gengæld muligheden for at hyre to motorcykeltaxier som jeg tror specielt Sofie nød at prøve, så det gik.
Da vi så kom frem til china-town viste det sig at det store marked her kaldet Cho Lon (Cho for marked på vietnamesisk), lukkede kl. 17. Og da kl var 17.20 var der ikke meget at lave, for de flotte kineserhuse lå slet ikke i denne bydel. Men vi fik da trasket lidt rundt og set et par templer og en flot kirke, samt fik lidt lækker mad.

Efter endnu en god nats søvn og et godt morgenmaaltid gik vi endnu en gang mod præsidentpladset, fordi der skulle vaerre en stor militær-parade fra kl. 06 til kl. 18. Det viste sig ikke helt at holde stik, da paraden var helt overstaaet da vi ankom. Til gengæld kunne vi se en gymnastik opvisning og en masse generaler inde paa omraadet som vi så alligevel ikke kunne få adgang til i og med det nu kun var for officielle repræsentanter for vietnam og ikke som vi havde fåt at vide en folkefest.
Ærgerligt ærgeligt, men vi fik da alligevel lidt ud af dagen da vi istedet gik i nogle af de store shoppingcentre der ligger i skyskraberne. Der var samtidig  musik og flag i hele byen saa vi havde en fin fest dag alligevel.
Om eftermiddagen fik Thomas allernådigst fri i tre/fire timer til at arrangere Sofies fødselsdag som var dagen efter.
Efter aftensmaden tog vi hen til skyskraberen lige i naerheden af vores hotel hvor der kl. 22 var et helt fantastisk smukt fyrvaerkeri fra platformen paa 50 etage i anledningen af 40 aars dagen for befrielsen. Vi stod vel en 20-30.000 mennesker pakket sammen på rådhuspladsen for at se stjerner og hjerter i alle farver eksploderer i luften lige over vores hoveder. Noget helt andet end det smaafyrverkerri de fyrer af derhjemme.

Den næste morgen var det Sofie's fødselsdag og vi startede dagen med at spise chokolade boller i sengen, hvorefter vi gik ned i præsidenpaladset for gud ved kun hvad gang. Men denne gang var der faktisk åbent!! Vi betalte indgangen som var 10 kr pr snude og brugte her små tre timer på både at se en lille film om tiden samt at gå rundt for at se de flotte lokaler, samt studere de kampvogne der står ude på gårdspladsen for at symbolisere de kampvogne som drønede gennem hegnet ved magtovertagelsesdagen for nu 40 ar siden.
Herefter tog vi to cykler gennem byen for at finde et godt massage sted nær de store parker som ligger langs gaden Le Lai. Dette lykkedes og derefter gik turen hjem for at friske os lidt op inden den stod på fødselsdagsfejring.
Om aftenen tog vi hen til et lille fem-stjernet hotel ved navn Caravelle hvor vi indtog en flot buffet med både østers, snegle, lam, kalv, sushi, oste, is, 25 slags kage og alt muligt andet på buffetten. Derudover var der så meget vin man kunne tylle i sig, så vi fik vidst begge en lille skid på. Vi forlod Caravelle med fyldte maver nogle timer senere, for at tage op i baren på byen nyeste og højeste skyskraber, hvor vi på 52 etage fik lidt drinks og noed udsigten over byen inden vi trætte og mætte vendte hjem til vores eget lille hotel. En rigtig dejlig dag og en glad fødselar :)


Vores tid i Ho Chi Minh var ved at være slut og vi tog dagen efter en natbus til Nha Trang som ligger 420 km laengere oppe ad kysten.
Nha trang er Vietnams bade- og ferieby nummer et, og også her var der sket mange nye ting. Vi fandt ud af, at naermest hele byen er overtaget af russere, saa meget at skiltene staar paa russisk og flere af de lokale vietnamesere taler nu også flydende russisk. Thomas som tidligere har spenderet små 35 dage i dene by fandt den nu helt forfaerdelig.


Det gode var og at der var mange flere flotte og farvestrålende markeder, der dog også prismæssigt var sat op til det tredobbelte grundet de mange turister. Det var lavsæson, men alligevel vil vi skyde på at der vel var 5.000 russere i byen, så alt i alt er vi glade for at vi ikke landede i højsæsonen.


Vi besøgte Thomas's gamle tur-vejleder, Bosse og hans to piger som er bosiddende i Nha Trang. Det gav udslag i 4 timers rigtig hyggelige samtaler om alt fra løst til fast samt aftensmad hos Fernando som ejer Nha trangs bedste italienske restaurant. Dette besøg kostede så Thomas næsten tre dage i sengen med feber, kramper og rigtig dårlig mave, da han åbenbart efter at have fået en ordentlig dosis antibiotika på hospitalet i Phnom Penh, nu faar allergiske reaktioner overfor mælkeprodukter. Dette vil efter lægen hos Gouda forsikring vaere vedholdende de næste 7-8 uger, saa for Thomas's vedkommende er det slut med Vietnams fantastiske iskaffe, samt lækre frugtsalater med youghurt og alt andet hvad der måtte indeholde mælk, smør og ost. Rigtig surt når vi på det sidste har holdt os fra gadekøkkenerne for at undgå diverse jordbakterier der potentielt kunne give dårlig mave, at man saa nu heller ikke kan indtage de europæiske retter indskrænker udvalget mærkbart her i Vietnam desværre. Og det er en smule hårdt at vi nu i 3 uger har skiftes til at have dårlig mave da Sofie havde været ramt 7 dage forinden, men akurat nåde at komme oven på igen, da det var Thomas tur. :) Men vi endte da alligevel med at få nogle dejlige dage på den skønne strand og nogle lange gåture på strandpromenaden.

Efter 6 dage i Nha Trang måtte vi vinke farvel til byen for at tage yderligere 400 km opad kysten. Nu var det byen Hoi An der skulle besoeges.
Byen er kendt for sine hundredevis af skraeddere der kan sy alt ud fra et billlede paa enten en telefon eller fra en avis. Efter at have besøgt markedet i byen og diverse små hyggelige gader med gule huse og kulørte kinesiske lamper har vi da også fundet en sød skrædder hvor vi har bestilt tøj til en pris på den forkerte side  af 200 dollars. Til gengæld får vi også et jakkesæt hver, et par bukser til Thomas samt en vinterjakke til Sofie. Så vi håber på det bedste, og er meget spændt på at se resultatet.


Vi tog på andendagen en bustur ud til My Song som er et hinduistisk tempelkompleks bygget af champa folket fra det 3. til 16. Århundrede. Desværrre havde Viet-cong (nordvietnameserne) gemt sig her under krigen og mange af templerne er derfor stadig skadet af de kraftige amerikanske bombetogter der blev udført på stedet for at drive viet-cong ud herfra. Vi så på turen en opvisning i gammel dans og sang som var meget smukt omend musikken var hmmm noget anderledes :-)

Vi forlod My song i bus for at køre lidt nærmere Hoi An igen hvorfra vi tog en flodbåd tilbage til Hoi An med et enkelt stop i en by hvor man kunne se hvordan de udførte traditionelt håndvaerk såsom bådebyggeri og traeudskaeringer.
Paa båden var også et par fra Schweiz ved navn Manu og Simon, som vi aftalte at spise aftensmad sammen med senere samme dag. De viste sig at være rigtig søde og vi klingede rigtig godt sammen med dem, Vi spiste noget rigtig god fusionsmad fra det vietnamesiske køkken på en restaurant ved navn Mango. Super restaurant omend den slår et ordentlig slag i budgettet. Men nu kommer Schweiz måske også på rejselisten en dag. Vi har da i hvert fald fået en åben invitation. Dejligt. :)

Dagen efter brugte vi på at opdatere vores blog som vi syntes vi burde sætte lidt tid af til, nu vi for en gangs skyld havde både computer og hurtigt internet til rådighed. For tro det eller ej, så tager et enkelt blog-indlæg her på bloggen i gennemsnit ca 5 timer at skrive, så vi er rigtigt glade for jer der gider og har interesse i at følge med på vores tur. ;)

Derefter tog vi en velfortjent dukkert i hotellets pool og så ned og prøve det skræddersyede tøj, som efterhånden havde krævet en del fittings.

Dagen efter skulle Manu og Simon hjem, så vi tog en frokost med dem og ellers nød vi den sidste dag vi havde i den mest fantastiske og hyggeligste by. Vi er begge store fans af denne by og Thomas som har været her før, synes også om gensynet.

Den sidste dag, skulle vi lige have de sidste rettelser på tøjet, men Thomas bukser var ikke klar og vi havde transport til togstationen 1 time senere. Men med troen på at de kunne nå det,m tog vi chancen - det var lige i sidste øjeblik og efter at transporten var ankommet, at Thomas fik sine bukser med. :)

Til sidst blev det tid til at forlade Hoi An og det virkelig dejlige hotel og personale på hoteller hvor vi boede. Efter at have tilbragt nogle dage med Manu og Simon, endte vi at ændre lidt i vores planer og besluttede nu at tage til Dong Hoi, hvor de havde været.
Denne gang skulle turen ikke foregå med bus, men med tog - hvilket vi så frem til, eftersom sovebusserne i Vietnam/Asien generelt ikke er uden risiko :)

Da vi ankom til Dong Hoi fandt vi en lille familie gade restaurant, hvor vi satte os og fik meget billig og god mad. Vi lejede en motorcykel af dem for 1 dag, da vi skulle med toget samme sted fra dagen efter. Igen viste de lokale sig fra en venlige side og en lokal der tilfældigvis arbejdede på hotellet vi havde booket kørte vores ene rygsæk til hotellet, imens vi kunne følge efter ham.

Tidligt dagen efter satte vi os på motorcyklen og tog en tur på ca 60 km, for at komme til VERDENS 3. største grotte. Og sikke et syn - den var kæmpe stor. Men da det var en lang køretur dertil og vi også skulle hjem igen inden det blev mørkt, kørte vi tilbage igen efter et par timer. Men vejen til og fra grotten, var i sig selv en oplevelse. Så smukke landskaber og vi tog heldigvis tiden til at stoppe og tage billeder i vejkanten. Godt ømme i røven efter over 120 km kom vi hjem igen og var helt smadret.

Dagen efter skulle vi igen med toget videre op ad den vietnamiske kyst til Hanoi, hovedstaden i Vietnam. Endnu en tog tur på ca 10 timer, anden dag i træk. Og da vi jo prøver at holde et lavt budget, rejste vi selvfølgelig på ´monkey´class som nogen vil kalde det. Så det var de siddende hele vejen og med mange forskellige oplevelse, såsom godnat techno musik fra en lokal med en ghettoblaster til lokale der meget gerne ville hilse fordi de normalt ikke ser hvide mennesker i de vogne. :)

Vi ankom til Hanoi kl. 06.00 om morgenen og gik derfor hen på en kaffebar, da vi nok ikke kunne få et hotel med det samme. Vi havde ikke booket noget hotel hjemmefra, men fandt et hotel ved navn Splendid Jupiter i en lille hyggelig gyde. De var rigtig søde og vi fik en god aftale på både prisen og hjælp til opbevaring af vores bagage, da vi havde nogle dage planlagt i bjergene.

Thomas var guide og viste Sofie rundt den første dag. En rigtig fin storby, med hyggelige søer, små shoppinggader og et kæmpe område der hver aftens spærres af og omdannes til et markedet. Folk strømmer til og bedste asien style, spises der i gaderne på fortorvet og stemning er fantastisk, omend en smule øredøvende. :)

Inden vi skulle en tur i bjergene til en by der hedder Sapa, skulle vi lige nå en tur på den kinesiske ambassade, for at få vores visa til Kina. Vi havde kun 1 uge tilbage inden vi skulle være ude af Vietnam og turen skulle gå til Kina som planlagt. Men den kinesiske ambassade afviste vores ansøgning på grund af, at vi ikke havde booket hotel og transport til landet inden vi overhoved vidste om vi fik visa. Og da ambassaden kun er åben 2 timer hver dag fra kl. 09-11 og vi skulle tidligt afsted med toget til bjergene dagen efter, kunne vi nu risikere at skulle betale 100 dollars for at få express visa. Så godt sure og irriterede gik vi tilbage til hotellet og pakkede til vores tur til Sapa.

Igen en togtur siddende og denne gang 8 timer for at nå til Lao Cai, som er grænseby til Kina. Aldrig havde vi været tættere på Kina. Fra Lao Cai ville vi leje en scooter til Sapa, men de lokale ville have vilde priser og efter at have prøvet 5 forskellige steder, besluttede vi os for at tage den lokale bus igennem bjergene til byen. Sikke et syn og Thomas havde overrasket Sofie med at booket lidt luksus som oversteg budgettet en del, men med den flotteste udsigt på hele rejsen. :)

Vi fik værelset med det samme og startede dagen med at slappe af på balkonen med en kop kaffe til udsigten af de smukkeste bjerge. Vi tilbragte 3 nætter i Sapa og kunne sagtens have brugt mange flere dage. Man bliver aldrig træt af at se på det smukke landskab man finder der.
Vi lejede en motorcykel den ene dag og kørte endnu længere op i bjergene på egen hånd og så flere store og små smukke vandfald. Silver Water fall og Love Waterfall var de 2 vi betalte for at se og det var pengene værd. Men udsigten på motorcyklen rundt i bjergene er det smukkeste man kan tænke sig.

I bjergene tog vi os tiden til bare at sidde på balkonen og nyde udsigten og vi tog pludselig en beslutning, der overraskede de fleste, nemlig at vi ville tage hjem. :) Der var mange ideer oppe og vende i bjergene, både at tage videre til Rom og tage toget igennem Europa og hjem, men selvfølgelig også at fortsætte som planlagt.
Men efter at have spist stegte ris og nudler i 5 måneder, var især Thomas godt træt af maden og vi begge var ved at være lidt mætte af indtryk. Vi sætter pris på alle de ting vi har set, men efter så længe i Asien, hvor ordsproget 'Same Same, but difference' virkelig passer, bliver indtrykkene ikke helt et samme. Den første måned er alt nyt og spændene og man bliver helt overvældet, men til sidst bliver ting lidt en hverdag, så oven på afvisningen fra den kinesiske ambassade og et faktum at vi gerne vil værdsætte hvert et indtryk, besluttede vi, at nu var det tid til at tage hjem. :)

Sidst Thomas var i Vietnam, ønskede han sig en guitar, men denne gang blev det en realitet. Han købte den smukkeste guitarkasse inkl. guitar ;) Og det var meget passende, nu han kunne fejre sin fødselsdag måneden efter og vi nu ikke skulle slæbe rundt på den mere end nogle dage. :)

Vi havde stadig 4 nætter tilbage efter Sapa, hvor vi virkelig ville nyde det, nu var beslutningen var taget. Derfor brugte vi lidt ekstra penge på en tur til Ha Long Bay med en luksus båd. Det var mest for Sofies skyld, da Thomas havde prøvet dette sidste gang for 7 år siden.

Båden var virkelig smuk og vi fik vores egen kahyt, hvor vi skulle tilbringe 1 nat. Men programmet på båden var lidt stramt, så der var ikke meget tid til at nyde kahytten, tilgængeld var det så smukt at sejle i bugten mellem kalkstens klipperne.
Vi sejlede i kajak forbi en perlefarm og eftersom at vores guide måtte hjælpe nogle kinesere med hvordan de skulle styre kajaken, sejlede vi andre afsted på egen hånd forbi flod landsbyen, hvor der i gamle dage boede en hel landsby, der kun kendte til at bo på vandet. Nu er husene desværre blevet forladt, fordi staten mener de sviner for meget (hvilket vist også er sandt, i Asien smider man blot ting på gaden eller her i vandet). Så for at turisterne fortsat har lyst til at komme her, har de ladet landsbyen stå, men tvunget alle til at flytte på fastland. Det var dog stadig et flot syn og en hyggelig tur.
Der var kokkeskole på båden, hvor vi kunne lærer at lave forårsruller på asien style. Om aftenen, da båden havde lagt til og vi havde spist kunne vi være med til at fiske efter blæksprutter. Det prøvede vi begge, uden held. :) Det lykkedes dog andre og det var en sjov oplevelse. Og så var det enten det eller at høre kineserne synge kareoke. ;)

Vi fik god mad på båden og det var ligesom at bo på luksus hotel med tjenere der opvartede dig. Vi mødte nogle rigtig søde mennesker på denne tur også og det var generelt rigtig hyggeligt. Især for Sofie var det en god afslutning på rejsen, at få denne oplevelse med.

Selvom vi har rejst som backpackere og har haft et dagligt budget, har vi ikke boet dårligt - ud over de første 3 dage på vores rejse ;-) Vi har været heldige at finde nogle gode hoteller til mellem 90-175 kr pr nat for 2 personer og oftest med morgenmad. Nogle få gange har vi flottet os ekstra og købt en tur på bl.a. denne båd eller hotellet i Sapa med den smukkeste udsigt som kostede 300 kr pr nat.
Hvad mad angår elsker vi gadekøkkener og har derfor spist for små penge, så snart det var muligt. Men visse steder som Singapore, Bali og faktisk også Laos og Cambodia, har det ikke alti været muligt. I Thailand var det fantastisk billigt og Vietnam en smule dyre.

Det har været de bedste 5 måneder i vores liv, vi har nydt hver en oplevelse og vi ville aldrig have været foruden denne dejlige oplevelse :-)

torsdag den 21. maj 2015

Cambodia

Busturen til Cambodia gik rigtig fint, busselskabet er det eneste som køre videre på den anden side af grænsen i Cambodia, hvor man kan stole på at den venter og bagagen rent faktisk stadig er der :)

Men det at krydse grænsen ved Cambodia fra Thailand var noget forvirrende. Vi havde googlet en del om det allerede, så vi var lidt forberedt og det samme havde andre i bussen som vi slog os sammen med og fulgtes over grænsen. Det er nemlig sådan at de alle steder prøver at snyde dig ved at ville lave dit visa til cambodia til overpris. Det officielle kontor for visa har ikke noget skilt der fortaeller at det er der man skal hen og det vrimler med mennsker og trafik alle steder ude foran. Alle andre grænser har haft en sti man følger saa man ikke er i tvivl om hvor man skal hen, men ikke her!
Vi fandt heldigvis bygningen som skulle vaere den rigtige, men selv her bliver man snydt af graense politiet, som havde et hjemmelavet skilt liggende med ekstra betaling for at få lavet sit visa, selvom prisen fremgik af et mere officielt skilt oven over lugen. Vi protesterede selvfoelig, men kun med det resultat at så kunne vi vente henne i hjørnet. Det gjorde vi så, men efter 5 min kunne vi godt se på det hele, at den eneste måde vi ville komme igennem samme dag var at betale det de ville have. Så selv uniformerede ansatte politifolk er korrupte i disse lande :) (Det vidste vi godt i forvejen, men man bliver alligvel overrasket/irriteret over at opleve det)

Vejen fra grænsen til Siem Reap var et noget anderledes syn end vi havde forestillet os. Laos og isaer Bali er jo meget frodigt og groent alle steder, men ikke i denne del af Cambodia. Vi var ikke i nord cambodia der støder op til Laos, så måske det er anderledes der, men resten af Cambodia er virkelig tørt på denne tid af året. Det lignede en udtørret ørken, men store flænger i jorden og køer der lignede de aldrig havde fået mad. De par palme traer der stod havde gule blade og det var toert med tørt på :)

Siem Reap skulle dog vise sig at overraske os positivt som by. Det er en lille by, men med hyggelig gader og masser af markeder. Faktisk kan det virke som om at hele byen er et stort marked, fordi ved de fleste gader startede enten et lille eller stort marked og på hovedgaderne lå butikkerne på stribe. Så rigtig mange muligheder for shopping af alle ulig ting hvis man har lyst og plads i bagagaen ;)
Efter at have gået rundt nogle timer fandt vi et ok hotel hvor vi slog os ned sammen med 2 canadiske damer vi havde mødt på bussen og tilfældigt stødte på igen omkring hotellet. Dem spiste vi med den første aften og var hyggeligt at møde 2 friske damer omkring de 50 år :)

De fleste dage gik med at kigge rundt i byen og nyde den hyggelige stemning om aftenen med lysene de havde hængende ved vandet, på broerne og i byen.
Maden var ok, vi spiste ofte i det meget turistede område, som ogsaa kostede lidt ekstra, men vi følte en trang til det fordi at Thomas havde på dette tidspunkt haft problemer med maven siden Laos og Sofies mave var også startet med at give problemer,
Siem Reap har 2 gader i centrum kaldet 'Pub street' og som navnet lyder ligger der barer og restauranten hele vejen ned af gaderne. Vi benyttede os kun af restauranterne, i håb om at maden var god og hygiejnen var i top og undgik alt der hedder alkohol i håb om at maverne sbart var på toppen igen.

Alle der kommer til Siem Reap, tager til Angkor Wat, så det skulle vi selvfølgelig også selvom prisen er lidt febret.
Angkor Wat er et stort tempelkompleks ved Angkor som ligger lidt uden for Siem Reap. Det er bygget til Kong Suryavarmen den 2. i begyndelsen af det 12. århundrede som hans statstempel. Det er verdens største religiøse monument.
Alle booking kontorer i byen saelger billetter hertil, da det jo er det mest besøgte i denne by og det handler om at proeve lidt forskellige steder for at få den bedste pris :) Vi betalte 11 dollars pr. person for transport og guide til et booking kontor og 20 dollars i entre pr. person som man betaler derude. (entre kan kun købes derude og er ikke til forhandling)




Angkor Wat er et enormt stort omraade og det siges at skal man besøge alle templer, skal man bruge mindst 7 dage derude. Så lang tid havde vi ikke og tog derfor det de kalder 'den lille cirkel' som består af de mest kendte templer hvor filmen Tomb Raider også er blevet optaget.
Det tog en hel dag og man er rigtig smadret naar man kommer hjem. Der var ca 40 grader i skyggen og det er ikke mange steder der er skygge da man går rundt blandt disse enorme og flotte templer, hvoraf det kun er det største man rigtig kommer ind i. Men det var virkelig flot og turen værd, selv med ondt i maven ;)




Efter Siem Reap gik turen videre til Phnom Penh, som er hovedstaden i Cambodia. Det foregik igen med bus og vi ankom sent om aftenen og var trætte og fandt derfor hurtigt et hotel. Ikke et af de bedre og vi skiftede derfor hotel igen efter 2 dage til et sted der hedder 'Natural House' som havde nogle fine værelser til 20 dollars pr. nat.
Det skulle dog vise sig at vaere lidt spild af penge, da vi første nat ikke sov på hotellet, men paa hospitalet, da Thomas mave stadig ikke var kommet i orden. Heldigvis har vi tegnet en rejseforsikring hjemmefra, for den ene overnatning paa luksus hospital (hvilket det virkelig var) kostede forsikringen 762 dollars! Men vi skulle ikke af med en krone på hospitalet og det var forsikringen der havde fundet hospitalet til os, så det eneste vi betalte var transportet til og fra, da Tuk Tuk chauffører altså ikke giver kvitteringer vi kan sende hjem ;) Så stor ros og tak til Gouda, som vi varmt kan anbefale andre rejsende i forhold til sygdom.

Inden Thomas indlæggelse var det begrænset hvor meget vi havde set, da det ikke er sjovt at gaa rundt i 40 grader uden toiletter med mave problemer. Men vi fik da set det store central market, et stort shopping center, Thomas fik fixet sit kamaera og så blev det til nogle hyggelige gåture langs floden. Her må man virkelig sige at Phnom Penh har formået at gøre det anderledes end i resten af Cambodia. De har lavet en kæmpe flod promoade med palmer og stort fortorv med masser af hygge og restauranter og hoteller hele vejen ned langs floden. Forenden ligger en stor park med det gamle kongepalads, hvor der er masser af lys om aftenen og super hyggeligt.

Prismæssigt minder det lidt om Laos, alt for dyrt i forhold til kvaliteten og i forhold til hvad man forventer af landet, da både Laos og Cambodia er dyrere end Thailand, Malaysia og Indonesien hvor vi har været forinden. Dog ikke dyrere end Singapore. ;)

Dagen efter Thomas blev udskrevet og havde det meget bedre, tog vi en Tuk Tuk chauffører og hyrede ham til at tage os til Killing Fields og S-21 for 15 dollars. Dette var vores sidste dag i Cambodia, så det var med at komme afsted imens maverne var gode :)

Killing Fields koster derefter 6 dollars for at komme ind inklusiv en audio guide, som var nødvendig, da du ikke får meget ud af at laese skiltene. Audio guiden var meget informativ omkring historien i Cambodia og det var både spændende, men også skræmmende og forfærdeligt at være der.
Killing Fields er et stort grønt område lige uden for byen, hvor folk blev koert hen og henrettet under styret af Pol Pot og de røde khmerer. Alle de 'kloge' blev enten kørt direkte derud for at blive henrettet eller kørt i fængsel først for så senere at blive kørt derud. Regeringen lukkede alle landets grænser og faktisk vidste ingen andre lande hvad der foregik derude.

Det er nok kun i Cambodia man kan opleve at direkte gå rundt på de døde. Eller i det mindste knoglerne fra dem.
Der var stier man skulle følge rundt imens guiden fortalte om de forskellige grave (hvor man altså ikke ser skeletterne), men andre steder var der indhegninger med huller hvor der stak knogler op eller tøj, grundet regnvejret goer at jorden hvert år skyller mere og mere vaek. Men på din vej rundt på stienerne finder du nogen gange et skilt hvor der står ' Please do not step on the bones', hvor man altså lige skal træde lidt varsomt og andre steder ligger knoglerne og tøjet bare fremme. Man får lidt dårlig smag i munden, ved tanken om at man træder rundt i flere masse-grave.
For nogle år siden lavede de et stort tempel for skellethovederne de havde gravet op. Det er 17 små etager højt (eller hvad der svarer til en tredje sal bygning i Danmark) og en form for mindesten for de døde.

Efter at have besøgt dette 'forfærdelige' sted, kørte vi videre med Tuk Tuk manden til S-21 som er fængslet der ligger i byen, der brugt til at torturere fangerne for at få informationer ud af dem. Mange af dem blev tvunget til at lyve om deres familie og skrive en erklæring på papir, hvorefter de Røde khmerer efterfølgende kunne arraestere dem også. Fængslet var tidligere et universitet, men eftersom Pol Pot - lederen for de røde khmerer ville af med alle universiteter, læger, skolelærere og alle der var noget, blev dette unversitet bygget om til et fængsel med bitte små celler hvor de var lænket og kun kunne sidde op.

Forfærdelig historie om tiden med Pol Pot, men det er den historie de tjener pengene på i dag i Phnom Penh og et must see når man er i byen, ligesom Angkor Wat er et must see i Siem Reap.

Vi var glade for at vi nåde at få det med, inden vi tog videre til Vietnam.

Sammenlagt har vi ikke været særlig længe i Laos og Cambodia, hvilket tildels skyldes maveproblemerne som formentlig skyldes den dårlige hygiejne, men også fordi at vi besluttede at vi hellere ville være foran i tidsplanen og bruge flere dage i de sidste lande.
Laos og Cambodia er da bestemt et besøg værd, især nord Laos og Siem Reap + Phnom Penh, men på vores lange rejse med så mange andre fantastiske oplevelser og indtryk skinnede disse 2 lande ikke igennem for os og slet ikke da maverne reagerede for første gang på hele rejsen.

Så vi skyndte os videre til Vietnam, hvor Thomas har været før og derfor vidste at maden skulle være i orden og hygiejnen bedre. :)

onsdag den 29. april 2015

Laos


Efter 12 timer med tog fra Bangkok, ankom vi til Nongh Hai, hvor vi skulle stemple ud af Thailand. Derfra gik vi over broen hvor Mekong floden skiller Thailand og Laos (hvilket vi vist var de eneste der gjorde sammen med et par vi mødte på stationen, det normale var vist at tage en bus).
Ved Laos grænse skulle vi udfylde papirer for at få visa og endte med at betale overpris, da vi betalte i Bath (thailandsk penge) Normalt vil de have us dollars, men selv her har de en oversigt over hvilket lande der betaler hvor meget og Danmark er åbenbart et af dem der skal betale mest :)
Da vi kom igennem efter en lille time, stod taxi og Tuk Tuk chauffører på stribe og ventede på os. Vi endte med at give 10 kr pr person for at komme med en Tuk Tuk ind til hovedstaden Vientiane, som ligger en halv times kørsel fra grænsen.

Vientiane er ikke så stor, selvom det er hovedstaden. Der er 2 store hovedveje og en masse små veje imellem. Så vi tog en vej ad gangen for at finde et hotel, der var til at betale. Laos var til vores store overraskelse ikke særlig billig i forhold til resten af Asien (det synes vi ihvertfald ikke) :) Men vi fandt et lille hyggeligt sted der hedder; Mixay paradise guesthouse som kostede 160 kr pr nat med morgenmad.

Første dag var næsten gået inden vi fik pakket ud, men vi var heldige at der var et stort Nat markedet i byen, som vi brugte aftenen på. Derefter stod den på indisk mad og så sengetid efter en lang transport. :)



Efter en god nattesøvn, var vi friske og lejede 2 cykler for 10 kr stykket. De cykler havde set bedre dage, men det er jo svært at klage til den pris. :) Vi cyklede lidt rundt i den ydre del af hovedstaden og ud til den ene busstation, hvor der er marked hver dag. Her gik vi en tur og var vist nogen af de eneste hvide der havde begivet sig ud på de kanter. :) Det var et kæmpe marked, men i mad afdelingen fandtes der både skildpadder, frøer og andre dyr vi ikke havde set på de andre markeder i Asien (ikke endnu). Men et overvæld af fluer der sad på den rå kylling og generalt mange steder, fik vores maver til at vende sig lidt, med tanke på at restauranterne vi spiser på, sikkert køber kødet på markedet varmt og med fluer der har siddet der, inden de tilbereder det og vi køber det. :) Men det skal man ikke tænke for meget over i Asien, da køleskab generelt kun bruges til drikkevarer hernede. ;)
Men vi valgte dog at tage vores frokost i et stort nyt center de er ved at åbne, hvor der var en kæmpe foodcourt med mad fra hele Asien. Det var lækkert og vi glemte hurtigt hvad vi lige havde set på markedet. ;)


Derefter cyklede vi tilbage og afleverede cyklerne og gik i gang med jagten på den bedste bus billet, da vi dagen efter skulle videre til Vang Vien. Aftenen gik igen med Nat markedet og indisk mad til os (dog ikke samme restaurant, men samme menu) Vi tog lige en pause fra ris og nudler og købte Dahl som er indisk linse suppe og vores ynglings hvidløgs Naan brød. :)



Dagen efter blev vi hentet og kørt 300 meter (gratis pickuup fra hotellet kunne vi vist have sparet væk) ;) Men her ventede en 'VIP' bus på os. Måske vi skal skynde os at sige at VIP Busser i Laos findes ikke rigtigt. :) Denne bus havde skæve sæder der lå ned og man kunne ikke rejse dem op igen, da de var i stykker. Der han tv kasser ned fra loftet, men ingen film blev vist. :) Men turen tog kun 4 timer, så det var helt fint. I Vang Vien ventede endnu en mini bus på at transportere os 500 meter denne gang. ;)



Vi brugte derefter et par timer på at finde et sted at bo og endte med Grand View guesthouse til 100 kr pr nat uden morgenmad. Det ligger tæt på Nam Song River, som går forbi byen og er et hyggeligt område at være i.
Vang Vien er ikke så stor heller, men der kommer mange turister pga floden Nam Song, som er kendt for et bar område hvor man lejer en 'tube' og driver ned ad floden og gør stop på de forskellige barer. Heldigvis har byen strammet op, og halvdelen af barerne er lukket ned og man kan ikke længere leje en tube (stor badering) efter kl. 16.00, da det tager 2-3 timer at drive ned ad floden udenfor regntiden. Det samme gælder byen, hvor det er få steder der må spille til sent. Så turisterne er tidligt fulde og tidligt i seng. ;) Vi satte også pris på de regler, da vi var i byen med et andet formål og derfor endte med at leje en kajak og sejle 30 km ned langs floden. :)
En super flot oplevelse og dejligt fredeligt indtil de sidste 6 km før byen hvor barerne ud til floden starter. Der lå stive turister i bildæk og skålede :) (ser da sjovt ud og havde vi været 18 år igen, var det da helt sikkert blevet afprøvet) :)



På turen gjorde vi stop ved nogle grotter. Den første hedder Elephant grotten, med en stor Buddha inden i og en elefant der var halvt hugget/halvt narturligt i klippevæggen. Vores kajak guide fortalte glædeligt om de forskellige symboler og de mange Buddha statuer samt historien bag den store Buddha fod som vi ikke havde set før.


Derefter gik vi hen til en anden grotte hvor vi også skulle i en tube og via en snor trække os igennem en stor mørk grotte der gik under et stort bjerg med vand der kom ud fra bjerget. Det var ikke noget vi havde prøvet før og var en fed oplevelse at prøve, selvom der ikke var meget at se og vandet var is koldt. :)
Men glade og brugte sejlede vi hjem efter 30 gode kilometer på floden :)


I Vang Vien er de yderst glade for baguettes, da de tidligere har være fransk koloni, så det bestod en del måltider af. På billedet har vi dog prøvet at designe vores egen hotdog. ;) Normalt fik man dem med salat og kylling. :) Men efter vores pause fra nudler og ris og en del baguettes tungere, var vi klar igen og spiste her en masse nudelsuppe, som var virkelig lækkert.

At leje cykler var en succes sidst da vi var i hovedstaden, så dem skulle vi også afprøve i denne by. Samme pris - 10 kr pr. styk. Vi havde dog ikke tænkt over at det kun var hovedgaden der var belagt med asfalt og ikke de omkring liggende ruter ud til grotterne, så det blev en noget bumlender tur. :)




Men op på hesten og afsted 7 km til den Blå Lagune, som er en turistet sø, fordi den er kendt for sit meget blå vand fra bjergene. Dog fandt vi det ikke så blåt, men ekstremt koldt. :)




Og der var fyldt med turister, så vi tilbragte ikke så meget tid der, men gik i stedet for op til grotten der ligger ved søen. Grotten ligger lidt oppe ad en stejl bjerg trappe, men var hele turen værd. Et super flot syn, en kæmpe drybstenshule med en Buddha statue inde i. Vi havde desværre ikke nok tid i grotten, da solen snart ville gå ned og vi lige havde 7 km rystetur hjem igen. ;)


Dagen efter stod den på 10 timers bustur, da Laos ikke har toge, er den eneste mulighed for transport bus. Flyve kan man også, men sikkert fordi alternativet er mange timer i bus, er det virkelig dyrt at flyve fra Laos. Så vi kom på en meget smuk bjergtur, men som samtidig var mega skræmmende, da vejene ikke er så store eller jævne og autoværn har de ikke. :) Så med en chauffør der godt kunne lidt at træde på speederen imens vi kørte rundt og rundt og rundt, op og ned i bjergene i ca 7 timer ud af de i alt 10 timers transport, var det en meget lettet Sofie der ankom til Luang Prabang. (Og Thomas var vist det samme) :)

Lettere stivbenet efter den lange tur, besluttede vi at gå de 2-3 km ind til byen og til vores hotel; Thanaboun guesthouse. Udemærket sted for pengene, da byen generelt var lidt dyr her omkring Laos nytår. Hotellet ligger på en ad hovedgaderne, hvor de opstiller et marked hver aften 20 meter fra hotellet, så da dagen næsten var slut brugte vi aftenen på at se os lidt omkring ved markedet og finde et sted at spise.





Nytåret i Laos, er det samme som i Thailand og Cambodia, men her havde de i år valgt at fejrer det i hele 10 dage!!!! Normalt er det d. 14-16 april de holder Sonkrang (nytår hvor man sprøjter med vand på alt og alle fra solen står op til den går ned) - altså en stor vandkamp. :) Vi var glade for at vi nåede at få nytåret med, selvom det gjorde at vi ikke fik set så meget i Luang Prabang, da man ikke kunne komme frem uden at blive våd.
Det lykkedes os at se 2 templer og ellers brugte vi MEGET tid på at finde ud af hvordan vi skulle komme videre til Cambodia, som er næste stop. Vi må nok erkende, at vi burde være startet i nord Laos, netop fordi vi nu kun havde en mulighed for at komme syd på igennem Laos og det var den lange 10 timers bjergtur + efterfølgende 22-24 timer i sovebus til grænsen for efter følgende ca. 7 timer til Siem Reap/Cambodia med bus. :/ Så efter mange overvejelser og timer besluttede vi at tage en kæmpe omvej der ville tage 4 dage, men hvor vi også ville se og opleve noget vi endnu ikke havde. :)


Da billetten til første del af vores lange 4 dages tur var i hus, kunne vi endelig slappe af og nyde nytåret. Og det må man sige at vi fik fejret ;) Ham vi købte billetterne af inviterede os på en øl med hans kæreste og en kammerat på den anden side af vejen fra hans butik. Tjaaaa en enkelt skader vel ikke tænkte vi. :)
Mange øl senere og 6 timers skiftevis vandkamp med de lokale og skålen med øl, var det blevet tid til at gå hjem, da vi skulle rejse dagen efter kl. 7. Heldigvis var en af os i stand til at slæbe den anden hjem, så uden at nævne navne, kunne de lokale drenge rigtig godt lide at skåle med Thomas ;) Men det var en super hyggelig dag og dejligt at opleve deres gæstfrihed og prøve hvordan de fejre nytåret. :)


Noget smadret blev vi hentet af en Tuk Tuk alt for tidligt dagen efter og kørt til båden vi skulle sejle med i 10 timer længere nord på, op ad Mekong floden til en by der hedder Pakbeng. Her overnattede vi en nat hvilket var fint, da byen lå ved et bjerg og kun bestod af 1 vej. Så trods de få timer vi havde i byen, fik vi vist det meste med. :)



Derefter skulle vi igen 10 timer længere nord på i Laos ad Mekong floden til byen Huay Xai, som er Laos nordligste by med en venskabsbro til Thailand.
Selve sejlturen i de 2 dage var virkelig lang, men en god oplevelse og med smukke landskaber at kigge på. Dog var det lavvande, så vi skulle zig-zagge for ikke at ramme store sten, så måske det går hurtigere i regnsæsonen og hvis man starter modsat, altså i nord og tager mod syd, da man så sejler med strømmen ;)

Vi havde hørt at grænsen fra Laos til Thailand lukkede kl. 18 og da båden sejlede 10 km forbi grænsen og satte os af, havde vi kun få minutter at nå det i. En sød thailænder fyr der havde været med hele vejen på bådturen igennem Laos, tog chancen så vi hoppede med ham. Mod lidt ekstra betaling lykkedes det også at krydse grænsen og komme til byen på den anden side; Chiang Klong.



Her fandt vi et hotel sammen med thaillænderen og tror muligvis også vi fik rabat fordi vi fulgtes med ham. :) Da det var den sidste aften med nytår i Thailand (d. 16/4)var der en stor fest ved floden, hvor vi gik ned med ham. Her købte vi lækker lokal mad og så på sang og dans hele aftenen. :) Vores nye ven skulle besøge sin familie i Chiang Mai, så vi tog afsked med ham efter middagen, da vi tog bussen direkte til Bangkok for at tage en anden bus videre til Cambodia. :)
Bussen fra Chiang Klong i nord Thailand til Bangkok tog 14 timer med en chauffør der igen havde bly i skoen og trådte hårdt på speederen. De lokale er vant til det og sov med det samme de ankom i bussenog vi var faktisk de eneste hvide mennesker med bussen, så Sofie var vist den eneste der havde sele på hele vejen ;) Kl. 05 ankom vi til Bangkok busstation Mochit, hvor vi købte næste busbillet og ventede 3 timer til klokken blev 8 og der var afgang mod grænsen til Cambodia. Endelig på vej til Cambodia efter 4 dages transport, men dog med mange gode oplevelser. :)