Bali, Indonesien

Efter en behagelig flyvetur med KLM fra Singapore til Denpasar (Bali) lufthavn, var det blevet aften og tid til at finde en taxi til hotellet. Flyveturen tager kun 2,5 time ca og vi kan klart anbefale KLM på denne rute, da de havde god service og mad samt de nyeste film i sæderne. :)

Normalt tager vi ikke taxi rundt, men vi havde ikke kunne finde information om bustransport til Sanur fra lufthavnen, kun at de 'blå' taxaer kostede omkring 125.000 rupieh/62,5 kr til Sanur. (Ja pengesedlerne er crazy her, ikke hverdag man hæver 3 millioner i banken - 1500 kr) ;-)
Men da vi ikke havde mere end 100.000 rupieh da vi ankom, endte vi med at støde ind i en privat chauffør. Normalt frarådes dette, men efter at han havde vist os rundt i lufthavnen i 20 min og set vi kun havde 100.000 sagde han ok til at tage turen, trods han startede på 250.000. Og vi kom da direkte og sikkert frem til hotellet. :)

hotellet i Sanur - flot udendørs, mindre godt indendørs :)

Vores værelse i Sanur

Vi ankom til hotellet Bali Hoki Hotel kl. 21.00 og en pige i receptionen sad kun og ventede på os. Vi tænkte vi måske bare var de sidste der ankom den dag, men nej, vi var absolut DE ENESTE på hele hotellet. :) Pigen der tog imod os kunne ikke så godt engelsk, men efter at have fulgt os på værelset og set Sofies angst i øjnene da en rotte løb hen ad gulvet, forstod hun at vi gerne ville have et andet værelse. Det blev så værelset lige ved siden af, hvor tv'et ikke virkede. Vi så derefter endnu et værelse, men der manglede køleskabet og sengen så endnu mere beskidt ud end det andet værelse :) Generelt var alle de værelser vi så beskidte. Jaa vi var måske også blevet en smule forvænt efter Singapore og luksus. :) Men dette var noget af en omvæltning for os. Trætte og opgivende gik vi i seng, uden dyne, da vattæppet der lå som dyne var noget så beskidt.
Kl. 7.40 dagen efter blev vi vækket ved at en mand bankede på og råbte 'breakfast'. Forvirret sprang Sofie ud af sengen og åbnede hvor en mand i Hawaii skjorte stod med en bakke med 2 kopper kaffe og 2 x nudler med æg. Øhhh - det var så det der menes med morgenmad inkluderet på dette hotel. :) Man kunne så vælge toast med æg også, med ketchup fra Mc D. ;) I tillæg var der også en død myre i sandwichen. :)

en af vores morgenmads muligheder - denne med ekstra kød fra myre ;)

Men men men, når det så er sagt var de nu søde nok. Pigen der tog imod os arbejder som rengøring på hotellet i dagstimerne/hende der laver vores morgenmad når manden ikke er der og hende der ejer det står i receptionen om dagen. Udendørs arealerne er super flotte og frodige med pool og hygge områder, så det er syndt de ikke gør mere ud af værelserne.

Sanur er en stille by, hvor der er længere imellem turisterne. Dette havde vi læst os til inden vi ankom og det passede os helt fint.
Der findes en lang gade 'Danau Tamblingan' som går igennem byen og er her supermarkeder, kiosker, restauranter og butikker ligger. Langs stranden findes også restauranter og butikker, dog er priserne på restauranterne også en smule dyrer de fleste steder, men dog med havudsigt. :)
Der er en del trafik i gaderne der tager lidt af hyggen ved gåturen, men ellers et fint sted at spise og shoppe til gode priser. Vi har spist måltider for mellem 20.000-75.000 rupieh/10-37 kr afhængig af om det er bøf eller kylling eller vegatar. :)

Sanur's svar på et shoppingcenter må være Hardy's Retail som også ligger i den lange gade. Her er både et stort supermarked samt en masse tøj, sko, smykker, nips og mere at finde. Så vi fik da lige fyret 370.000 af på shopping allerede den første dag. ;) For de 185 kr fik vi 2 stropbluser, 1 kjole, 2 neglelak, 1 kokos olie til kroppen og 1 tanktop til Thomas. Ellers kan i nok gætte fordelingen af indkøbet. ;)

Stranden i Sanur er meget beskidte i forhold til f.eks Thailand og vandet lidt grumset. Men der er stadig en flot lang strand promonade, så vi tog da også et par timer på stranden den ene dag. Det var helt overskyet den dag, så man følte sig en smule dum når man lå der, men på Bali bliver man altså stadig solbrændt når det er overskyet, det blev vi ihvertfald. ;) Og det er til trods for vores grundfarve, som vi kalder den. Efter 3 uger uden strand mister man lidt farven, selvom vi går ude hver dag, men helt hvide er vi dog ikke blevet igen (endnu) :)

Efter 4 nætter i Sanur tog vi en lokal bus for 3,5 kr pr. Person til endestationen. Herfra skulle vi med en bemo (en lille mini bus) videre til Ubud, som ligger inde i landet. Her skal man forhandle en del med prisen og vi endte med 10 kr pr person, mod at vi ventede til minimum 2 personer mere kom med. Det kan godt tage alt fra 5 min. til flere timer. Men efter 45 min. lykkedes det, da et andet par ankom til stationen. De skulle egentlig have været til Ahmed, men efter at have snakket lidt med dem og fortalt om Ubud skiftede de mening og tog med os. :)
Det endte med at vi kom så godt på talefod med Chris og Felicity, at vi sammen søgte efter et sted at bo i Ubud. (Dvs. Chris og Thomas sad og drak kaffe med bagagen, imens Felicity og Sofie fandt et sted) ;)

Vores bungalow i Ubud

Det blev til en hyggelig lille have med pool, hvor der var 3 bungalows og vi var så heldige at kunne flytte ind i 2 af dem samme dag for 150 kr. pr. nat med morgenmad. Et rigtig dejligt sted, lige midt i Ubud, men uden larm og trafikstøj, da det var ned af en lille sidegade.
4 nætter blev det til i de hyggelige omgivelser og hvor vi tilbragte en del tid med Chris og Felicity. Vi var den ene aften til Salsa undervisning (ja det er korrekt, trods Thomas ikke var meget for det) :) Men det var en hyggelig aften og god mad til ok priser. Ubud har et rigtig godt mad tilbud, der er meget forskelligt og lækkert mad at vælge imellem og spiser man ikke på hovedgaden, kan det gøres billigt. We like. :)

Chris og Felicity til salsa :)

River rafting blev det også til sammen med Chris, da Felicity ikke ville med. En super oplevelse, hvor vi i 2 timer raftede ned af Bali's største rafting flod. Thomas og Chris havde til tider mere travlt med at sprøjte de andre både til end at padle, så der måtte Sofie og guiden give den lidt ekstra. ;) Turen sluttede med et vandfald på 5 meter, som gav et fedt kick og en god afslutning på en god tur. :)

Nysået rismarker på landet

En af dagene gik vi en lang tur for at opleve rismarkerne. Ubud havde vi læst om inden vi tog dertil og der skulle være rigtig smuk natur rundt om byen. Så vi gik ned til abe skoven, som koster 15 kr at komme ind i. Da vi havde set mange aber allerede valgte vi stien rundt om, hvor vi også kunne se aberne. Herfra gik vi ad tilfældige veje og endte pludselig midt i en bondemands rismarker. Fantastisk flot syn og med det store vulkan bjerg i baggrunden var vi meget betaget af omgivelserne. :) Vi spiste frokost i en restaurant der lå i ingenmandsland, kun omgivet af lokale og rismarker. :)

Vi havde i en avis i Sanur set et opslag om et Funny marked, som skulle ligge i Ubud. Ingen i byen virkede dog til at kende til det, trods det skulle være 5000 kvm. Men optimistisk gik vi i 3-4 km for at finde det og endte også på adressen. Men her blev vi skuffede, for der var intet. Efter at have set os lidt omkring fandt vi skiltet der sagde at det var slut i januar, så hvorfor skilte med det i en avis i marts? :) Så svedige efter gåturen i varmen, gik vi 4 km hjem igen. :)

Loppemarked som ikke eksisterede

Ubud var mere turistet end vi troede og kan virke lidt hippie agtigt pga mange turister kommer der for at dyrke yoga og gå i store afslappede bukser. (Uden at det skal lyde dømmende) For vi elskede stedet og efter at være rejst videre derfra, har vi mange gange talt om at vi savner det. Det gode mad til billige penge og vores fine bungalow til samme pris som vi i andre byer har betalt for et mindre godt værelse. :)

Bemo

Fra Ubud tog vi til Toya Bungkah, som er en lille by (meget lille fandt vi ud af) som ligger ved foden af vulkanen Batur.
Turen dertil var dog ikke en dans på roser. :) Vi tog en bemo fra Ubud og fik forhandlet os frem til 120.000 rupieh/60 kr for os begge til Toya Bungkah.
Men undervejs prøvede han hele tiden at lave prisen om, hvilket vi selvfølgelig nægtede. Pludselig stopper han op ved 2 motorcykler og vil have os til at tage med dem der sidste stykke vej. De 2 fyre han ville have vi skulle tage med videre kom og hilste og sagde at politiet ville skyde os hvis vi sad i en bemo. Men det hele virkede så arrangeret og urealistisk, så vi holdt fast i at vi havde en aftale med denne chauffør og ikke nogen andre. Til sidst kørte han da også videre med os, men kun små 5 km før han stoppede igen, denne gang ved en fyr med en lukket fin bil med tonede ruder. (Imellem de 2 stop havde Sofie skyndt sig at gemme de fleste penge i trusserne ;) da vi ikke vidste hvad deres motiver var).
Igen fik vi forklaret at politiet ikke ville lade os køre forbi i en bemo og at den ikke ville kunne køre på de bakker, hvilket kunne stemme, da der var hul i bunden af bilen og den generelt var noget gammel. :)
Noget forskrækket og ophidset fik vi fortalt at vi ikke ville betale det fulde beløb før vi kom frem til vores destination. Bello som blev vores nye chauffør fik os da sikkert frem og han fik halvdelen af det aftalte beløb, da vi betalte bemo fyren den anden halvdel.

Så lettede over at være nået frem og trætte efter en lang dag, fandt vi et hotel som vi havde hørt om inden ankomst. Virkelig ikke noget at råde hurra for, men der var en varm kilde i haven til hotellet som var med i prisen og vi ville gerne af med chaufføren Bello også, så vi tog det. :) Til trods for vi stadig var skeptiske overfor Bello, tog vi hans num mer, da Toya Bungkah vidste sig at ligge i ingenmandsland. :) Vores plan var at være i byen i 4 dage, men det blev hurtigt ændret, da det eneste man kommer der for er vulkanen.

Den varme kilde/hot spring

Vi mødte et andet par på hotellet som bor i Sverige i Linköping, han er russisk og hun er spansk, men de bor sammen i Sverige. Super søde mennesker. :) Vi overhørte at de havde booket vulkanturen og vi henvendte os til dem for at høre prisen, da hotellets priser var dobbelt af hvad vi havde læst det kostede. Vi endte med at købe billetter samme sted fra til 300.000 rupieh/150 kr pr person.

Solopgang over gunung agung - set fra toppen af vulkanen Batur 1707 meter over havet 

Kl. 03.30 om natten/morgenen blev vi hentet af en guide og så startede turen op ad vulkanen. ;) Sikke en tur. Vi synes formen måtte være ok efter at have trekket i Thailand, men hold da op vi fik sved på panden. Turen var 'kun' 4 km op, men tilgengæld stejlt op ad bakke ad svært terræn og kl bæ om morgenen med få timers søvn.

Krateret rundt om vulkanen 

Men vi klarede det, og det syn der mødte en på toppen da det begyndte at blive lyst, var det hele værd. :)
Vores guide lavede morgenmad til os i svovldampene fra vulkanen, det var det unikt at prøve, selvom maden ikke var det vilde. Et æg og en banan til hver i hvidt toastbrød. Men metoden både æg og banan blev tilberedt var fantastisk. :)
Efter at have set solen stå op (fantastisk syn), så fortsatte vi rundt om kraterat og ned ad vulkanen igen. Når man ser dampene og ved man står på en vulkan, er man glad for at sidste gang den var i udbrud var i 1994 (et af de store udbrud) og så en mindre i 2010. Dog har de fået sensorer på nu, så de er bedre forberedt. :)

Noget trætte efter turen ankom vi tilbage til hotellet og tog en dukkert i den varme kilde sammen med Oleg og Irene - det andet par vi havde mødt dagen før. De skulle videre til Tulamben, som ligger lige over byen Amed, som vi havde planer om at besøge.

morgenmad på vulkanen med Irene og Oleg

Efter at have udvekslet kontakt oplysninger tog de af sted på scooter og vi blev hentet af chaufføren fra dagen før - Bello.
Især Thomas stolede stadig ikke meget på ham og da han hentede os havde han taget konen med. Vi havde aftalt en pris dagen før for at køre os til Amed, med stop på han Kopi Luwak (kaffe) plantage og ved en rismark. Der var ikke andre transportmuligheder, så vi tog chancen med ham igen.

Vi ankom til hans plantage, som var fin, men kunne dog hurtigt konkludere at det nok ikke var hans, igen lidt skummelt. Vi fik smagsprøver af forskellig the og kaffe og så kunne man købe en kop af den berømte Luwak kaffe for 25 kr. Luwak er en væssel, som kun spiser de gode kaffebønder og grøntsager. Når den så bogstaveligt talt skider det ud igen, tager man bønnerne og skylder og rister og det skulle så blive til den bedste kaffe.
Det vi fik var dog efter vores mening ikke helt den rigtige kaffe, da den var iblandet kokosmælk, palmesukker og en kanelstang (som senere viste sig at var fyldt med hundredevis af små gennemsigtige myrer).
Vi takkede pænt nej tak til at købe en pose af deres meget dyre kaffe, samt deres ægte safran, der dog efter Thomas mening var falsk.

Herfra blev vi kørt til en rismark. Den var kæmpe stor og flot. Vi blev dog ikke så længe, da det nok normalt er meningen at man spiser på den dyre restaurant der ligger der. Og Bello's kone havde sat sig i bilen allerede, så Thomas var skeptisk for værdierne i vores bagage. :)

Rismark

Efter både plantagen og rismarken (samt vulkanen samme morgen) var vi noget trætte og ville nu bare frem til Tulamben. Vi havde skiftet mening fra Amed. Vi kørte i fuldt ræs videre gennem regnskov, jungle og bjerge på nærmest ikke eksisterende veje, da nogle af dem var skyllet væk af vulkanjord ved sidste regnfald.
Vores chauffør blæste afsted på de smalle veje og rundt i svingene uden overhovedet at tænke på at bilen rent faktisk havde bremser. Det gik så vildt for sig at vi rent faktisk ramte en scooter som havde bagagebægeret  fyldt med græsstrå til han køer. Scooterfyren overlevede vistnok, tror vi. For vores chauffør forsatte videre i samme tempo. Dog fik han af sin kone nu besked på lige at dytte når vi kørte ind i de meget skarpe sving. Efter 2 timers kørsel fra rismarken ankom vi endelig og skyndte os at betale Bello, så vi kunne slappe af igen. Under hele turen var der noget skummelt ved det og det hjalp ikke at han kørte som en sindssyg, så luften gik af ballon da vi ankom til Tulamben og fik et værelse. :)

Det vores glædelige overraskelse boede Oleg og Irene på hotellet lige ved siden af os. Så dagen efter tog vi alle ud og dykkede. Thomas har certifikat, så det var kun os 3 andre der måtte en tur i poolen først og afprøve udstyret. Sofie har dykket en gang før i Tunesien, men der blev man bare smidt direkte i havet. :) Så der var en vis tryghed her og man følte sig klar til de 2 dyk.

Første dyk var lige ud fra hotellet, og her kunne man se fisk, små hajer og statuer i vandet. Statuerne fik Sofie dog ikke set meget til, da hun havde fokus på instruktøren og de tegn han lavede, som han lige havde glemt at fortælle hvad betød. Mindre detalje. ;)

Andet dyk var vraget af et amerikansk militær fragtskib fra 2. Verdenskrig. Det skulle have været trukket op igen, men så gik den store vulkan Agung i udbrud og det ligger derfor stadig der. :) For Thomas var det hans første dyk ved et vrag, så det gjorde det spændene for ham også, trods han normalt dykker dybere. Sofie dykkede også ved et vrag i Tunesien, men dette var noget større og flottere syn. Så vi nød det virkelig og kunne godt have brugt mere tid der. :) inden vi kom til overfladen, havde vi et stop på 5 meter for at trykudligne kroppen. Det kaldes et decompression stop. Her benyttede vi tiden til at fodre fisk med banan. Hold op de var store og tæt på. Sofie blev klasket i hovedet af flere fisk, da instruktøren stak en banen foran næsen på hende. Men sjovt var det :)

Resten af dagen slappede vi af med Oleg og Irene og planlagde vores tur videre. Vi besluttede at tage til Gili Islands, som er 3 små øer ud for Bali's nordvestlige hjørne og som også er en del af Indonesien. Oleg og Irene skulle til Lovina som er på nord Bali, men de skiftede mening og tog med os til Gili Trawangan. Vi fik forhandlet os til en ok pris på 275.000 rupieh/137,5 kr pr person for 15 min i bus og en lille time i speed båd. :)

Så Gili Islands - here we come ;)

Singapore, en Ø, en stat, et land

Så ankom vi til Singapore efter en lettere forvirrende vej gennem paskontrol i både Malaysia og i Singapore. Vi kørte med selskabet Delta og det kan vi godt anbefale andre. En behagelig bus og billetten kostede os kun 50 kr pr person.

Singapore er en lille Ø beliggende 137 km nord for ækvator. Øen er med sine 710 kvadratkilometer kun ca. halvanden gang så stor som Bornholm

der er 589 km2. Dog er det noget helt andet. Singapore blev rigtigt grundlagt i 1819 af en britte ved navn sir Stamford Raffles, da det britisk ostindiske kompagni startede en handelsstation hernede, et vigtigt punkt på krydderiruten. Under anden verdenskrig blev øen besat af japanerne og efter krigen igen af britterne som øen dog blev uafhængig af i 1963, og endelig selvstyre kom i 1965. For præcis 50 år siden. Derfor er der en del fest og fejring af 50 året for løsrivelsen i denne uge, men mere om det længere nede på siden.

Den første dag i Singapore ankom vi efter turen på ca. 4-5 timer i bussen fra Melaka i Malaysia. Vi blev sat af et sted der for os, var fuldstændig ukendt, men det lykkedes os heldigvis at opspore en metro, der gik i retning af Trine og Martins adresse, som er der vi var så heldige at have fået husly, i den ellers dyre by. Trine er en tidligere kollega til Sofie og er flyttet herned i 1 år med hendes mand Martin og deres søn Liam.
Det lykkedes os at tage en metro til området og vi gik derefter de sidste par kilometer i stegende hede til vi endelig fandt adressen efter at have spurgt os frem nogle gange. Singapore er i modsætning til Melaka en by med kæmpe højhuse og store veje, så vi skulle lige omstille os igen.

Trine og Martin bor helt fantastisk efter vores mening. Et kæmpe lejlighedshotel med både swimmingpool, fitness center, stor morgenmadsbuffet, massagestole til fri afbenyttelse og en lækker lejlighed på 14. etage. Et sted som vores budget i hvertfald ikke ville holde til i mere end et par dage. Vi var så heldige at få vores eget rigtig fine værelse med udsigt over byen samt eget toilet og bad. Skønt! Så en STOR TAK til Trine og Martin for deres gæstfrihed, især fordi det endte med at vi blev hængende i 11 dage. ;)

Udsigten fra lejligheden paa 14. sal

Dagen vi ankom var vi ret trætte efter busturen, så efter et langt bad gik vi ned på 6. sal for at smide os i massagestolene inden vi gik i seng. Dagen efter blev brugt i fitness centret på hotellet samt ved poolen. Vi havde ikke været i vandet i de 10 dage i Malaysia, så det var dejligt at få en dukkert.

Netop fordi hotellet er så lækkert, var det svært at tage sig sammen til at gå ud og opleve byen, som vi ellers har gjort de andre steder. Vi fik dog taget os sammen de fleste dage. ;) 

Som tidligere nævnt består Singapore af rigtig mange store og flotte højhuse. Faktisk river de gamle huse ned, for at bygge nye og flotte op, da de kun vil have nyt og pænt i byen. 
Går man langs floden vil man opleve mange restauranter og ved Clarke Quay (centralt i byen) ligger et stort område med restauranter og barer. Det er delt op i 5 sektioner med et springvand i midten og går helt op til floden. Det er her man tager til for at nyde en drink eller en tur i byen (har vi ladet os fortælle, da vi ikke selv fik afprøvet det) ;) Men barerne ned til vandet minder lidt om Nyhavn, bare større. :)

Forsætter man yderligere ned langs vandet når man til Marina Bay, hvor den kendte statue af en løve og en havfrue i én står. På den anden side ses et stort skib placeret oven på nogle højhuse, hvor man kan betale for at komme op og nyde udsigten. Trods vores besparelse på hotelsiden, valgte vi dog ikke dette, da Trine havde prøvet det og det ikke virkede til at være den dyre pris værd. Desuden findes der mange andre høje huse, hvor udsigten er næsten ligeså god. :)

Vi har efterhånden oplevet lidt af det kinesiske nytår i både Kuala Lumpur og Meleka, men Singapore var heller ikke en undtagelse. Her var vi heldige at hotellet havde arrangeret en 'udrensning af onde ånder', som er deres riatual til nytår. (nærmere beskrevet tidligere under indlægget om Melaka). Men denne gang fik vi lidt ekstra med, da vi efter at have skræmt ånderne væk, skulle kaste med nudler. :) Åhh ja, den er god nok. Man stiller sig flere sammen rundt om et stort bord, hvor der står et stort fad med nudler i forskellige farver samt andet sjovt. Her tilsætter man så lidt forskelligt, såsom laks - da det betyder god fertilitet. :) Når alt er hældt på, blandes det hele, hvilket man gør i fællesskab ved at kaste det lidt op i luften med spisepindene. :) Bagefter - jaaa så spiser man det. :) Det er her vigtigt, at man får lidt af det hele, så man er sikker på at blive rig, få gode æg eller sædkvalitet m.m. :)

So-hei

Chinatown blev også afprøvet i denne by. ;) Igen et hyggeligt område med små gader med boder, hvor man for små penge kan købe alt muligt nips. Derudover er der en kæmpe Food Court, med 25-30 små 'restauranter' hvor de sælger mad fra og en stor fælles spiseplads i midten. Da maden i Singapore ikke er billig i forhold til de andre lande vi har besøgt i Asien, så vi chancen til at nyde et billigt måltid her. :)

Gaderne rundt i Chinatown er flot pyntet op med kinesiske lamper og især om aftenen får man en fornemmelse af hyggen i gaderne.

Vild belysning i Chinatown

Der findes en del store centre i Singapore og priserne er noget dyrt i forhold til resten af Asien, så det er ikke blevet til meget shopping. I Chinatown kan man dog købe ting til den halve pris i de små boder eller i de små centre. Sofie har længe ville have farvet hendes øjenbryn mere permanent og i det ene center lå disse Beauty butikker simpelthen på række. Noget skeptisk og efter mange overvejelser og mange spørgsmål fik hun det lavet og er heldigvis rigtig glad for resultatet. (Indtil nu) ;)

Sofie faar broderet nye oejenbryn

En af dagene tog vi en tur i zoologisk have sammen med Trine og Liam. En rigtig hyggelig og meget varm dag. :) Zoologisk have i Singapore er noget anderledes end i Danmark, da de fleste af dyrene har meget plads og hele haven minder om en jungle. Det er rigtig flot bygget op og der findes mange forskellige dyr. Krokodillerne svømmede løst under en stor bro og den hvide Tiger gik uden indhegning, dog med vand imellem os og den, men man får en fornemmelse af at være tættere på dyrene i denne zoologiske have, end dem vi ellers har oplevet derhjemme.

Giraffer i Singapore Zoo

Da vi jo valgte badelandet fra i Kuala Lumpur, valgte vi at gøre det i Singapore. Hvilket var et rigtig godt valg. :) De køre med onsdags tilbud, 2 for 1. Så for 36 dollars/180 kr. kom vi begge ind. I Kuala Lumpur kostede det 290 kr pr person, så glade over vores besparelse tog vi i badeland. ;)

Det vrimlede ikke med mennesker denne dag, så vi var heldige ikke at bruge alt for lange i kø. Der er 6 rutsjebaner for 'voksne' og disse blev afprøvet i stor stil. Vi fandt dog hurtig en favorit, i en rutsjebane som vi ikke har oplevet nogen andre steder. Man bliver trukket op i baderingen (man kan sidde 2 personer i den) på et bånd der går til toppen. Herfra tager den ellers fart på og man føler virkelig man flyver i baderingen på de åbne steder. Den minder lidt om den gamle rutsjebane i tivoli, hvis man lige fyldte den med vand og satte sig i en badering. :) Der er fart på op og ned og færdige af grin efter turen skyndte vi os bag køen igen. :)

Der findes også mulighed for at snorkle helt gratis, dog kun i et lille basin. :) Derudover kan man svømme med hajer, bade med rokker eller opleve delfiner, dog mod en merpris. Sofie fik julelys i øjnene over delfinerne, så vi betalte 50 dollars/250 kr for at hun fik en halv time i vandet med en delfin. Thomas valgte at sidde over for at spare os pengene. ;)
En fantastisk oplevelse og en meget glad Sofie kom ud 1,5 time efter hun gik ind. Man bliver først introduceret via billeder til nogle af de 23 delfiner de har der, hvorefter man lærer lidt om delfiner og hvordan man skal behandle dem i vandet. Herefter iføres man en våddragt og så deles man op i grupper, så max 6 personer og 1 træner står om 1 delfin. Sofie's gruppe bestod kun af hende og et kinesisk par, så der var masser af tid til at røre den, danse med den, lege lidt med den og se den springe rundt i vandet. Et lille kys på munden (som dog varede 20-30 sekunder) blev det også til og Sofie var højt på strå efter denne oplevelse. :)

Som beskrevet i starten, fejrede Singapore 50 års jubilæum imens vi var her og vi var så heldige, at vi tilfældigvis kom forbi paraden og showet de havde lavet i dagens anledning. :) 

Vilde kostumer til paraden

Her var alt fra biler, motorcykler, 15 store vogne med masser af lyskæder, dansere, udklædninger i alle mulige genre. Det var virkelig festligt og fedt at vi fik det med. :) Optoget startede kl. 19.00 hvor de gik paraden, men pludselig stoppede den og her var det meningen at man skulle gaa langs vognene indtil de startede op igen kl. 22.00 og det hele sluttede kl. 02.00.

Lysene vogne til paraden

Trine og Martin, var trods den enorme gæstfrihed også søde at invitere os på middag, på en sushi restaurant ved navn Genki sushi. Ud over at det var lækker sushi, blev maden serveret på den sjoveste måde, nemlig via et tog der kom trillende ind efter man havde afgivet bestillingen. Igen en hyggelig aften i godt selskab.

Genki sushi tog :)

Ud over dette er det ikke blevet til det store. Vi har nydt nogle dages afslapning ved poolen, de mange kanaler på tv og fitness centeret på hotellet. Så det kan godt gå hen og blive lidt af en omvæltning for os, når vi igen skal vænne os til budget livet. ;) Men turen går til Bali imorgen søndag d. 8/3, hvor vi har planer om at være i ca 1 måned, så en masse nye oplevelser venter os på vores eventyr rejse. :)

Udsigten fra Harbour Front i Singapore

Melaka, Malaysia

Det var yderst nemt at komme fra Kuala Lumpur til Melaka.

Toget gik direkte fra Titiwangsa (den station vores hotel lå tæt på) og til stationen hvor busterminalen ligger. En stor station, som er nem og overskuelig og vi fik hurtigt købt vores billetter til Melaka. Busturen tog ca. 2 timer og kostede ca. 44 kr pr. person for de 120 km transport.

Vi tog bybus nummer 17 som kører fra busstationen til centrum og hoppede af små 600 meter fra vores hotel som hed Prima Hotel Melaka. Her havde vi flottet os lidt og købt et deluxe værelse (da vi var lidt trætte af små mug lugtende værelser). Prisen var 179 kr pr nat med morgenmad, så billigt i forhold til derhjemme, men lidt over vores budget som gennemsnitligt har 175 til rådighed til overnatninger.

Vi fik et stort værelse og det eneste vi var utilfredse med denne gang, var at slangen til toilettet var utæt samt larmede en hel del. Men den fik receptionen lige fixet med lidt elektriker tape, hvad tape dog ikke kan fixe. ;) Vi havde også en lille balkon med udsigt til frugtboderne på markedet på den anden side af vejen.

Det værste ved dette hotel var dog at internettet ikke virkede på værelset og efter et par dage, heller ikke i lobbyen, så derfor sidder med vi i skrivende stund i Singapore og opdaterer vores lille blog. :)

Meleka er en rigtig hyggelig lille by. Fra vores hotels terrasse var vi første morgen heldige at høre en masse støj som kom fra den lange gad
e lige ud for hotellet. Støjen stammede fra de uddrivelse af onde ånder fra alle guldsmede-butikkerne nede af gaden. Endelig fandt vi det kinesiske nytår vi havde ledt efter i Kuala Lumpur! Det kinesiske nytår foregår ved at man dagen inden nytår fejer og rengøre hele sin bolig for at feje alt det gamle uheld ud, således at der er plads til noget nyt held og lykke. Nogle dage efter nytår betaler man sig fra, hvis man har en butik eller bare mange penge, at der kommer en lastbil fyldt med unge drenge der lever at at lave løve- eller dragedans. Det starter med at drengene larmer i og ude af takt på store trommer og bækkener hvorpå der kommer en eller flere drager/løver og danser. Hele nytåret går ud på at skræmme de onde ånder væk ved hjælp af kraftige røde farver, fyrværkeri i form af knald-kinesere, støj og larm. Derved opnår man at det onde monster ved navn NIAN forlader stedet, da det tilsyneladende ikke bryder sig om støj og farven rød.

Det siges at der engang var en landsby der var forfulgt af uheld og hjemsøgt af den onde ånd nian, der lydløst kan trænge ind i folks bolig. Men da indbyggerne en dag støjede og larmede og fyrede røde krudt og kugler af, fortrak monsteret sig for aldrig at vende tilbage. Derfor handler nytåret nu om at støje mest muligt denne ene gang om året, samt at have så meget som muligt rødt tøj på for at skræmme Nians ånd væk, og gøre plads til gode ånder, og properity som frit oversat betyder velstand.

Ungerne får ved nytår små røde punge med penge, kaldt ang pow, man kan få rigtig mange penge på den måde da man som regel får både af hele familien samt af fjerne slægtninge, bekendte, venner og fremmede der ved at give én den røde pung med penge, ønsker een alt godt i fremtiden. Man må dog ikke give beløbet 4, da det er et ulykkestal :-) Folk der endnu ikke er blevet gift, opfattes i Kina stadig som værende børn og modtager derfor også ang pow punge til den dag de bliver gift uanset alder.

Sofie foran et klassisk løvehovede

De går helt vildt meget op i det, da alle asiater er meget overtroiske. Men det er superfedt at opleve og så meget anderledes end det danske nytår der mest handler om sprut og mad. Turister bliver faktisk opfordret til, hvis de vil give drikkepenge, at give dem i en lille rød konvolut, således at det giver good luck til rengøringsfolk, tjenere og taxachauffører og hvem man nu ellers giver drikkepenge til. Det bliver de rigtig glade for.


Hovedattraktion er floden, der strækker sig 9 km igennem byen, hvor man kan tage en båd fra den ene ende og blive sejlet med musik op til den anden ende, hvor den så vender om og sejler tilbage igen, men denne gang med en engelsk talende guide der er indspillet på bånd, så du får lidt historie med på vejen. Det er en hyggelig tur og vi valgte at sejle den om aftenen, da denne flod i modsætning til resten af asien er gjort til noget hyggeligt og ikke fattigt. Der er lyskæder på hele strækningen, flotte broer der også er pyntet op og et lille tivoli på vejen. Husene er gjort hyggelige med flotte malerier af byens historie attraktioner og generelt er området hyggeligt.

 

Byen er en tidligere handelsstation, og har været under indflydelse af både Holland og Storbrittanien som flere af bygningsværkerne stadig bærer tydelige præg af. Blandt andet er rådhuset bygget af hollænderne og hedder "raathaus". Derudover er en af hovedattraktionerne et hollandsk bygget rødt klokketårn lige foran rådhuset, som en noget hældende kirke fra den tid også.
Den minder lidt om det skæve tårn i Pisa synes vi.

Det hollandske klokketårn

Den skæve kirke Melaka

Nede ved flodmundingen hvor turbådene starter, ligger Chinatown. Denne Chinatown var dog en skuffelse i forhold til så mange af de andre vi har oplevet. En lang gade med butikker på begge sider, som i gamle dage var smukt udsmykket med små kakler på husene (hollandsk tradition, lidt a la kaklerne på Rømø). Problemet er dog her at generationers spytteri og tissen opad væggene har gjort dem så grimme at bystyret har valgt at male alle husene røde. Vi tænkte at man eventuelt kunne have rengjort dem istedet, men bystyret har åbenbart ikke delt vores mening. 

Vi oplevede sjældent butikkerne på begge sider af vejen var åben på samme tid, men der var alligevel en hyggelig stemning selvom man tydeligt kunne mærke at denne gade mest var tiltænkt turister. ( man skal dog lige være opmærksom på i Melaka at tirsdagene hernede er som søndage i Danmark. Næsten alt har lukket. Underligt nok.)

Ved rådhuset ved starten af Chinatown og floden, holder der hver aften massevis af cykeltaxaer. 

Dog ikke som vi kender dem i København. Her er det med høj musik, blink og lyskæder og udsmykket i overdreven grad med enten Hello Kitty, Minions eller prinsessen og rensdyret fra tegnefilmen "Frozen/Frost". Ret sjovt og meget underligt, men vi tænker at børnene og kineserne er helt pjattede med dem. Det ser i hvertfald sådan ud :-)

Minions cykel

Vi spiste ofte lokalt på det lille marked overfor vores hotel, hvor vi fandt et lille gadekøkken hvor vi spiste tre/fire måltider i løbet af vores fire dage i denne by. Vi fik blandt andet flere slags nudelsupper med fisk samt en ret de kalder Mee curry, som igen er nudler med en speciel karryblanding. Ganske lækkert lige bortset fra at deres fiskeboller og supper hernede virkelige smager fisket. Ikke lige kokkens yndlingssmag, men måske er det fordi de ikke altid opbevarer deres fisk i køleskabstemperatur. Anyways, vi blev jo ikke syge af det, så det var vel fint nok, og de andre retter var rigtigt gode. Man kunne sådan set selv vælge hvad man ville have af kød, fisk og fjerkræ  til sine nudler eller suppe, men det er rigtigt svært at se på et stykke friturestegt kød om det stammer fra en kylling eller andet når damen der serverer det ikke snakker en bjælde engelsk. Sådanne udfordringer har vi nogle gange hernede, og nogle gange får vi fantastisk mad på den måde. Andre gange noget virkelig underlig og ikke så rart smagende mad, men det er jo en del af spillet :-)

Tidligere fyrtårn, våbenlager og kirke på bakken

De andre dage fik vi til at gå med at gå på shopping hvor Sofie fik fundet sig en rigtig fin nederdel til små 70 kr, samt et par andre småting. Vi gik op på en bakke midt i byen, som vi havde udsigt til fra vores hotelværelse, hvor der lå en kirke tilbage fra hollændernes tid i 1700 tallet, som er blevet brugt som såvel udkigspunkt over havet mod Indonesien, som fyrtårn, og senere af briterne benyttet som våben opbevaringslager til deres kanoner på byens mange fort, og som nu kun benyttes til at sælge alle mulige forfærdelige souvenirs til de turister der vælger at tage turen op de mange trin i solen. Men alt i alt et rigtig flot sted med en meget spændende historie.

Nede på den end side af bakken var der en masse forskellige museer omkring byens historie, et flådemuseum med både gamle som nye skibe, et muslimsk museum og en del andre museeum, så her er faktisk en del at opleve selvom det er en meget lille by. Derudover stod der også en gammel flyver samt nogle gamle togvogne på nogle spor, indrettet som yderligere et museum.

He-Man

De havde her også et 60 meter højt udsigts(turist) tårn som man mod betaling kunne tage op i, her kan man nyde udsigten over hele distriktet samt over melaka strædet som i gamle dage var, og til dels stadig er, en af de mest besejlede farvande i verden.

Vi besøgte et shoppingcenter en af aftenerne med hele 3 mc Donalds i samme indkøbcenter, jovist, det var da byens største center (på størrelse med fisketorvet) men alligevel. 3 mc Donalds?? Det er ikke noget at sige til at fedme også er ved at blive et stort problem i asien. Vi valgte dog at spise i den i indkøbscentret beliggende "food court". En madhal hvor man kunne få en 2-300 forskellige retter. Valget faldt på nogle thailandske retter da vi ikke rigtigt gad fisk den dag, men det vi fik serveret var meget værre. Selvom vi havde valgt to meget forskellige retter smagte de begge af det samme, nemlig blendet kattemad, men vi fik da spist så meget af det vi nu engang kunne rumme og vandrede derfra opad den smukt dekorerede flodbred hjem til vores hotel.

En ting man skal prøve i Melaka som de er meget stolte af hernede er, "Riceballs", eller på dansk risboller. Det er som navnet siger boller af ris som smager som......boller af ris! Intet andet :-) 

Men det er en specialitet og skal derfor prøves. Okay, de har blandet lidt hønsebouillon i risene når de har rullet dem i hånden, men hvorfor folk fra såvel Singapore som Hong Kong og andre steder rejser til Melaka med det formål at købe en hel kasse med risboller med hjem er os en stor gåde! Det var virkelig bare ris med lidt hønsesmag, serveret med kogt kylling,. Men en dejlig afveksling for os som har fået chili, rejer og fiskede fisk nok for en tid, så vi anbefaler det helt klart, men ville nok næppe slæbe 10 kg af dem med hjem.

Vi spenderede 4 dage i Melaka, og man kan sagtens nå at se det hele på 4 dage, men vi kunne også sagtens have brugt et par dage yderligere. Byen er dejligt fredelig i forhold til mange andre byer i asien og her er altså bare flot. Fantastisk flodbred, smukke huse, smuk historie og et kæmpe madudvalg fra lokal malaysisk over thaimad til kinesisk og indisk. Det hele er så fint blandet sammen at man altid kan finde noget man kan lide her. Derudover af stemningen som sagt dejligt afslappet og befolkningen er rigtig søde, så vi kan kun anbefale byen.

Den sidste dag tog vi op til busstationen, hvorfra vi med vores i forvejen indkøbte billet videre til Singapore ventede 3 kvarter på vores bus videre som kom uden problemer. Dejligt nemt for en gangs skyld med en læselig billet med perron nummer og alt hvad man skal bruges af info. det er ikke hver gang man får sådan en hernede. 

Kuala Lumpur, Malaysia

Vi havde booket en billet med bussen fra Krabi by til en by tæt på den malaysiske grænse, ved navn Hat yai. Men da alle togafgangene videre fra Hat yai var fuldstændig booket grundet det kinesiske nytår måtte vi rundt i Krabi og finde en tur-arrangør der kunne skaffe os en bus videre. Derfor endte det med at vi måtte tage en bus fra hotellet til busstationen, derfra en bus til Hat yai, hvor vi måtte vente i tre timer på en tredje bus direkte til Kuala Lumpur.

Total rejsetid på små 14 timer hvoraf en time gik med at blive tjekket ud af Thailand og tjekket ind i Malaysia. Meget forvirrende da bussen sætter én af et sted og forventer at man selv kan finde rundt ved de to grænsekontroller for så at finde bussen igen. Så fra nu af tjekker vi lige nummerpladen når vi krydser grænser :-)
Malaysia er yderligere 1 time foran Thailand = 7 timer foran Danmark og vi ankom derfor kl. 05 malaysisk tid et sted i centrum af KL (Kuala Lumpur). 

Derfra gik vi 4-5 km for at komme til vores hotel og var heldige at få værelset med det samme, til trods for den tidlige ankomst. Men som alle andre steder, var der liiiiige et eller andet galt med værelset. :)

Denne gang var der varmt vand, men vasken var stoppet, værelset var så lille at man knap kunne gå forbi sengen og hen til badeværelset. Myrer kravlende rundt om sengen, myg i luften og beskidt sengetøj samt den klammeste lugt af mug og fugt. Heldigvis havde vi air-con, man skulle bare huske at slukke den en gang imellem inden den begyndte at spytte koldt vand på dig og løbe ned i Thomas side af sengen. ;)

Morgenmaden var lidt same same - hvid toastbrød, appelsin og kolde nudler. :)

MEN man er vel ikke packpacker for ingenting, så lige en tur i receptionen og bede om nyt sengetøj og lagen og så op og ordne det selv og så overlevede vi det derfra. ;)

KL var noget mere fugtigt end Thailand. 34 grader i skyggen og overskyet for det meste, men med en klistrende fugt og varme. 
Så vi sled lidt med varmen (læs især Thomas havde det hårdt) ;)

Men det lykkedes os alligevel at få gået 10-15 km den første dag, hvor vi startede med at ligge turen forbi Patronas Tower (et stort shoppingcenter i midten, omringet af 2 tårne med restauranter, hotel og udkigsplads)

Her nød vi kulden fra aircondition i centret. ;) Og en tur i biffen blev det da også til (film var savnet fra os begge) hvor vi så; The Immitation Game. Rigtig god film. Senere på ugen i et andet stort center tog vi endnu en bif-tur og så denne gang; The Kingsman. Igen en film der kan anbefales. :)

På bagsiden af Patronas Tower ligger en hyggelig lille park med springvand, løberute og flotte træer og palmer. Her lagde vi os er øjeblik, inden vi fik set hvor meget det kan regne i KL. :) 1 måned uden regn, så bliver man lidt overrasket over den pludselige byge. Men efter at have set lidt af den massive regn og lyn ( i tørvejr) besluttede vi os for at gå i aquariet der ligger ved siden af tårnene. Det kostede 50 RM/ 100 kr pr person for udlændige. (Ligesom Thailand har Malaysia udlændige priser og egne priser...hmm)

Men en fantastisk oplevelse, da vi fik set alt fra hajer, roker, små til store fisk, odder, vandrotte, ål, nemo, søheste og virkelig meget mere. I starten ved indgangen må man endda røre ved små hajer, søstjerner og mere :)

Som tidligere nævnt tog vejret lidt hårdt på Thomas (gad vide hvem der skriver denne blog ;) ) og det samme gjorde maden, da han var ved at være lidt træt af ris og nudler og de små portioner. :) Og selvfølgelig er Malaysia's nationalret; Nasi Goreng (stegte ris med fisk eller kylling) og Char Kway Teow (stegte nudler med æg og soya sovs). Maden minder om thailandsk, men for os en smule mere kedeligt, især fordi de ikke sælger alt det lækre billige skåret frugt som i Thailand. Og så er vi måske bare lidt træt af det samme mad efter 7 uger. ;) Så vi måtte lige have en god salat den ene dag og en STOR bøf med tilbehør den ene dag, for lige at kunne vende tilbage til ris og nudler igen. ;) Det kostede os dog 2 x dags budget på mad, men vi nød bøffen. :)

Grundet vores budget og det vi kunne læse os til på nettet, droppede vi et par ting vi ellers havde sat os for.Menara Kl tower, som et 420 meter højt tv-tårn har et åbent dæk helt oppe i toppen og en roterende restaurant lige nedenunder. Tårnet var virkelig højt og vi overvejede flere gange at tage derop, men grundet de indlæg vi har læst omkring madens ringe kvalitet, og så det faktum at prisen er meget højere for udlændinge i forhold til malayer, valgte vi det fra da vi ved der kommer flere højhuse og tv tårne på vores tur.

Lige ved tårnet ligger en lille regnskov som vi valgte at gå igennem, her var Bamboo walk og en hængebro hvor vi var heldige at opleve vilde aber i trætoppene. Vi valgte en lidt off-road Sti, som gik langs regnskoven og havde en god udsigt til den ene side af byen. Et dejligt afbræk midt i byen :)

En anden attraktion vi missede var Sunway Lagoon, en forlystelsespark med badeland som skulle være Malaysia's største. Vi vidste godt at denne park var dyrt, nærmere bestemt 145 RM/290 kr pr person for at komme ind. Herudover skal du tilkøbe dig et skab til dine ting, en badering og mere. Og mad og drikke skulle købes derinde, til hvad der sikkert ville være dyrt. :) Dog var vi rimelig besluttet på dette og søgte online for rabat. Vi opdagede at de kører tirsdags tilbud, hvis man opretter en online profil, så dette gjorde vi selvfølgelig. Dog kun for at opdage at denne tirsdag ikke havde tilbud. Hmm... Generelt hvis man booker online kan man spare 90 kr pr person, så det prøvede vi istedet for, men heller ikke det skulle lykkedes os, for ved betaling tog den kun malaysiske kort, da en anden funktion var ude af drift. Super...

Vi tyggede derfor lidt på det i nogle dage og besluttede os alligevel for at tage derud. Togsystemet i KL er rimelig nemt og vi tog derfor toget til den nærmeste station og gik derfra, som vi nu plejer. Denne gang fortrød vi dog vi ikke tog en taxi - hvilket vi ellers aldrig gør - men så havde vi sluppet for en 7 km omvej langs byggegrunde og områder som lå øde hen. Da vi ellers havde opgivet efter 1 times gang i 34+ grader, kom vi faktisk frem til rette sted. :) Dog kun for at blive skuffet over størrelsen af vandlandet til den dyre pris og derfor endte det faktisk med at vi droppede det, trods alt besværet. :) Men der lå et kæmpe center lige ved siden af, så det blev besøgt i stedet for. :) 

Lidt nord for byen er et bjerg med nogle grotter der hedder Batu caves. De rummer et meget helligt indiske tempel, samt en masse vilde aber og indiske statuetter. Turen derud foregik med tog som kun kostede 4 kr. for 12 stop. Entréen var gratis med undtagelse af en ti-krone grotte. Meget rimeligt med prisen og specielt at prisen var ens for alle, hvad langt fra er normalt hernede, syns vi i hvert tilfælde, diskriminerende.

Den største af grotterne, skal man hvis man vil se den, bestige små 320 trin for at se. Til gengæld var der en virkelig flot udsigt over byen derfra, så den nød vi meget. Da der dog, to uger forinden, var blevet holdt en kæmpe fest i anledningen af hinduernes største helligdag, virkede det som om de havde glemt at rydde op. Der lå i hvert fald pynt overalt i små bunker samt borde og telte de endnu ikke havde fjernet. Men udsigten, den var tip top. Templet var i sig selv ikke vanvittigt spændende.

I en anden grotte kunne man vælge for 70 kr år tage på en guidet tur for at se fugleedderkopper og flagermus, men da vi ikke er de store krybdyrselskere sprang vi dette over og tog i stedet den tredje grotte hvor der var hundredevis af i indiske statuetter der viste noget historie omkring hinduisme. Desværre bliver der intet forklarer i tekst eller tale, men flot var det, og helt sikkert et besøg værd.



Tæt på KL sentral som er en stor station med endnu et stort shoppingcenter (dem findes der MANGE af i byen - virkelig store og flotte centre) findes den gamle hoved station, som vi havde læst skulle være et besøg værd. Den ligner faktisk hovedbanen indefra, men det flotteste er dog bygningen set udefra som ligner en moské/tempel.
En lille spadseretur derfra ligger en stor og hyggelig park, hvor både findes orkidepark, sommerfuglepark, uafhængighedsplads, skulpturer, en stor sø og mere. Hvis man trænger til at komme væk fra støjen i byen, bør man helt sikkert slå vejen forbi denne skønne park.

En anden park der er er besøg værd er Titiwangsa. Ja jaaaa, vi lyder måske som om vi ikke laver andet end at gå i parker, men de er gratis og super flotte hernede. :) Titiwangsa mindede os om søerne i københavn i en bedre udgave. :) Det er en stor sø, som alligevel er delt i 3 afsnit med palmer omkring og fisk og skildpadder i vandet, hvis man kigger godt efter. De lokale bruger området som motionspark og man kan derfor leje cykler (hvilket de lokale ikke kan finde ud af, så pas på når de kommer cyklende), leje rulleskjøter, køre en tur i hestevogn, sejle en tur på søen i vandcykel eller rulle i de store plastic bobler, se fjernstyrede biler på en kæmpe gokart bane eller mænge sig med børnene på den kæmpe legeplads. Vi nød gåturen og en is i skyggen i de 36 grader vi havde den dag. :)

En af grundene til at vi tog direkte til Kuala Lumpur fra Thailand, var så vi kunne nå at få det kinesiske nytår med torsdag d. 19. Februar.  Dog viste det sig hurtigt at de ikke helt selv havde styr på Hvad der skete i byen og hvornår. På vores hotel fik vi bekræftet at det var torsdag og at de ville fyre fyrværkeri af ved midnat. 





Dagen før (onsdag aften) var vi kommet lidt på afveje på vores gåtur og mødte i samme forbindelse et dansk par; Bo og Kristine. De var netop ankommet samme dag og havde hørt nytåret var selvsamme dag. Meget forvirrende. Men da vi alle var på vej mod Chinatown besluttede vi os for at følges og vise dem lidt rundt i området, da vi efter 3 dage følte os lidt stedkendte. :)  Vi spiste Satay (som er en lokal ret, men egentlig bare er et grill spyd, dog med alt fra kylling til frøer og mere) :) Fra Chinatown tog vi undergrunden (som generelt er billigt i byen - koster under 5 kr for op til 12 stop eller længere) til Patronas Tower som skulle være stedet for de ville fyre af. Det store center var ved at lukke og ikke mange mennesker at spotte samt en ordentlig regnbyge på vej, måtte vi gå skuffede hjem. Dog fik vi da set raketter, da vi nåede stationen ved vores hotel og klokken slog tolv. De kom dog ikke fra tårnene som vi ellers havde udsigt til fra værelset på hotellet. Lettere skuffet gik vi i seng. :)

Pavillonen er et andet stort center (som nævnt tidligere findes der mange af disse) hvor de virkelig havde gjort noget ud af udsmykningen til kinesisk nytår. Det skal lige siges, at trods vores skuffelse over nytåret, har de fleste steder i byen virkelig gjort noget ud af udsmykningen. Kulørte lamper i gaderne og butikkerne og især centrene havde pyntet op.

Pavillonen er et af de nye centre centralt placeret ved Bintang Walk. Det ligger forenden af en gade med 2 andre centre før man når til dette, de 2 andre kan dog ikke anbefales ligeså godt. Kun det minderste pga deres outlet i kælderen, hvor Sofie fik shoppet lidt billigt. ;)

Vi tilbragte 7 dage i KL og det passede fint tidsmæssigt for at kunne nå at opleve det vi ville. Turen er nu gået videre til Melaka, 2 timer syd for KL, så nyt indlæg kommer snart hvis nettet vil være med os. :) Vi har i Malaysia oplevet en del flere net problemer end Thailand og internetcafeerne virker ikke eksisterende. Så vi vender hurtigst muligt tilbage ;)