lørdag den 14. februar 2015

Ao Nang/Krabi Town, Thailand

Efter at have sendt Sofies familie hjem til Danmark, gik vi en tur i Patongs største shopping center. Det lykkedes os at shoppe lidt (til billige penge), dog opdagede vi at vi var blevet taget grundigt i røven tidligere på dagen hos en lokal sælger, da vi nu kunne få et memorystick i centret til 259 bath/52 kr mod de 700 bath/140 kr vi gav tidligere på dagen hos en lokal sælger. :( Hmm.... Der lærte vi lidt om hvor meget de snyder turisterne hernede.

Dagen efter var det tidligt op, da vi havde booket billet til Ao Nang (Krabi) og blev afhentet med minibus på hotellet kl. 07.00 (med thailandsk forsinkelse kl. 07.35) og derfra til havnen i Phuket for at tage færgen til Ao Nang.
En flot sejltur, hvor vi fik set en masse øer og rev på vejen, inkl. stranden Railey Beach, hvor vi skulle sætte nogle af på vejen. Vi så den flotteste strand med en lille ø udfor, hvor det viste sig at man kunne gå ud til pga lavvande. Det viste sig heldigvis at være i Ao Nang området og kun et par kilometer fra hvor vi skulle bo. Desværre har vi ikke så mange billeder af stedet, da Thomas kamera valgte at gå i stykker, men han år et eller andet med elektronisk der aldrig vil fungere, så det må reperares når vi finder et sted der kan det.



Vi fik os noget af er chok da vi ankom til hotellet. Vi vidste vi havde booket en form for bungalow på hotellet 'The Krabi Forest homestay', men vi blev overrasket over hvor meget de var gået op i temaet. :) Vores bungalow/hytte var indrettet med grene og træer som natborde og med sten rundt om håndvasken. Anderledes, men på en fin måde. Dog lykkedes det os at skifte til en anden hytte dagen efter, da der om natten lød som om der levede KÆMPE rotter i væggen og på loftet. Så dagen efter fik vi (hvad vi selv kalder en opgradering) er noget hyggeligere skovhus. :)




Vi har helt udmattede efter Phuket, så dagene i Ao Nang blev brugt på at svømme, snorkle og solbade på stranden og med at læse bøger og afterne med at gå ned igennem den meget hyggelige promenade med butikker og restauranter. Ao Nang er meget mere stille og roligere end Phuket, til trods for at den stadig tilbyder barer, masser af spisesteder og butikker. Vi nød stilheden og at de lokale også var mere nede på jorden, så vi ikke hele tiden blev tilbudt Tuk Tuk/taxi, osv. :)

Da vi jo rejser på budget og Phuket var meget dyrere end Nordthailand pga de mange turister, besluttede vi at prøve at skære helt ned igen. Til vores held var gadekøkkenerne til at finde i Ao Nang og selvom prisen ikke er ligeså billig som nord på, fik vi da halveret prisen af Phuket. Vi gav mellem 50-100 bath/10-20 kr for et måltid her og da vi havde elkoger på værelset stod den på kopnudler til morgenmad/frokost. Lækkert. :) Hernede har de heldigvis mange variationer af kopnudler. ;)


Efter 3 dage i Ao Nang, havde vi booket 4 nætter i Krabi Town, da vi havde brug for et hotel med hurtig internet for at kunne planlægge vores tur videre. Dette var så langt fra tilfældet.... :)

Vi tog en songthaew fra Ao Nang til Krabi Town (15-20 kilometer) til 50 bath/10 kr pr person. Chaufføren var super sød og satte os af lige ude foran hotellet; Krabi City Hotel.
Hotellet har en fin reception og der var rigeligt på arbejde, men tempoet i Thailand er bare ikke det samme som i Danmark og Sofie har måtte indse flere gange at hotelbranchen hernede, ikke er sammenlignelig med derhjemme. ;)

Vi havde booket et fan room (propel mølle oppe i loftet ting) og denne fik vi da også. Men derudover var der hverken varmt vand, kun koldt i 4 dage, ingen stikkontakter (kun hvis du tog det til tv'et), ingen elkoger som vi ellers er blevet vant til, ingen dyne/lagen dyne (kun hvad der minder om et stort badehåndklæde) og værelset var snavset og med wifi kun i lobbyen. Så det var en god start, men vi fik det bedste ud af det og kan se tilbage på det med et smil. :D

Da vi jo havde til formål at få booket vores rejse videre, lå der heldigvis en hyggelig cafe på den anden side af hotellet med gratis wifi, lækker morgenmad og til rimelige priser.
Efter at have brugt en hel dag på at søge på nettet om Malaysia, thailandske øer, hoteller og meget mere, faldt beslutningen endelig på at tage direkte til Kuala Lumpur i Malaysia når vi tager fra Krabi. Egentlig ville vi oprindelig være taget til badeøerne koh Samui, ko phangan og koh tao, men vi er ret trætte af alle turisterne, samt de af thailænderne opsatte turistfælder med horrible priser så imorgen tidlig går turen altså et godt stykke sydpå :-)
Efter at have været på busstationen efter billetter til en by ved grænsen kaldet Hat yai, gik vi hjem i den tro at vi selv via nettet kunne booke billetter med toget videre fra Hat yai over grænsen til Kuala Lumpur. Men så nemt skulle det ikke være. Grundet det kinesiske nytår på torsdag den 19 februar, en af grundene til at vi har valgt at tage direkte til Kuala Lumpur nu, viste  alt sig at være udsolgt, så vi måtte derfor ned i en turbiks og tilkøbe en anden bus fra Hat yai til vores destination. Men vi fik heldigvis en trods alt, fornuftig pris. Så nu bliver det sågu nytår på kinesisk, hvad vi glæder os utroligt meget til at opleve.

De to andre dage vi har spenderet her i krabi by er gået med at besøge det lokale natmarked som er placeret dejligt tæt på. Faktisk ligger det lige omme i baggården som rent tilfældigt ligger lige udenfor vores vindue. (Eller hul i væggen hedder det vel da der ikke er nogen glas i). Men anyways, natmarkedet er et marked som alle de andre, med den forskel at her er en scene hvor alle de lokale samt udenlandske amatører kan give den gas på. Lidt a la ,hvis hvad du kan og vi klapper ad dig stil, skidehyggeligt :-) Derudover er der meget lækker mad, selvom vi efterhånden har været det hele igennem.
På forsiden af hotellet ligger der faktisk et dagmarked, på størrelse med en fodboldbane og kun med mad og frugt. Så man kan sige meget skidt om det her hotel, men placeringen fejler intet.




På vejen hjem fra busstationen så vi på kortet at der skulle ligge et tempel på toppen af et bjerg i nærheden, og da vi gerne ville nyde udsigten fra toppen valgte vi at gå derhen. Efter små 4 kilometers gang i små 40℃ varme kom vi endelig til foden af bjerget.
Indgangen til området var imponerende flot med en stor kinesisk Port, en pagode og et kæmpetempel som det vidst nok kostede penge at besøge så det fravalgte vi. I stedet gik vi hen mod bjerget hvor vi for foden fandt en masse vilde aber som var i gang med at udfritte de turister der nu engang befandt sig der for at hvad de havde af spiselige sager. Ganske hyggeligt og uden noget, køb dit og køb dat thailænderbutikker. Efter at have set lidt på aberne gik turen endelig opad. I starten af små 7-8 cm høje trin, og efter ca 50 af den slags 30-40 cm høje trin. Det var vildt svedigt at kæmpe sig til toppen, men vi blev belønnet for vores slid opad hvad der så viste sig at være 1280 og ikke som beskrevet på skiltene 1237 trin. Typisk Thailand :-) Udsigten på toppen, ca 300 meter oppe var intet mindre end forrygende. Vi kunne se floden der løber gennem Krabi by, samt en kokos- og flere gummiplantager. Derudover kunne vi se henover flere andre bjerge, mens vi sad i skygge af den ernorme Buddha statue der var bygget på toppen. Mens vi gik ned igen, som også var hårdt grundet de store trin var vi begge glad for at det ikke var os der havde været med til at bygge trappen og templet på toppen, for gud hvor har de brugt mange mursten og meget mørtel for at bygge det hele op. Og der er kun denne ene vej op. Ikke noget med biler og kraner eller andet. Næh den var bygget i hånden, så noget kan de alligevel de thailændere :-)






Men nu er de dejlige dage i krabi efterhånden ved at rinde ud, så vi må hellere for pakket så vi når bussen imorgen tidlig når vækkeuret ringer kl.7
Men som sagt glæder vi os til vi er kommet frem til Kuala Lumpur, hvor vi udover at overvære fejringen af nytåret skal se petronas twin Towers, samt besøge et stort badeland ved navn Sunway Lagoon.
Men alt dette og meget mere, næste gang.



Hav det skønt så længe :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar