Laos

Efter 12 timer med tog fra Bangkok, ankom vi til Nongh Hai, hvor vi skulle stemple ud af Thailand. Derfra gik vi over broen hvor Mekong floden skiller Thailand og Laos (hvilket vi vist var de eneste der gjorde sammen med et par vi mødte på stationen, det normale var vist at tage en bus).
Ved Laos grænse skulle vi udfylde papirer for at få visa og endte med at betale overpris, da vi betalte i Bath (thailandsk penge) Normalt vil de have us dollars, men selv her har de en oversigt over hvilket lande der betaler hvor meget og Danmark er åbenbart et af dem der skal betale mest :)
Da vi kom igennem efter en lille time, stod taxi og Tuk Tuk chauffører på stribe og ventede på os. Vi endte med at give 10 kr pr person for at komme med en Tuk Tuk ind til hovedstaden Vientiane, som ligger en halv times kørsel fra grænsen.

Vientiane er ikke så stor, selvom det er hovedstaden. Der er 2 store hovedveje og en masse små veje imellem. Så vi tog en vej ad gangen for at finde et hotel, der var til at betale. Laos var til vores store overraskelse ikke særlig billig i forhold til resten af Asien (det synes vi ihvertfald ikke) :) Men vi fandt et lille hyggeligt sted der hedder; Mixay paradise guesthouse som kostede 160 kr pr nat med morgenmad.

Første dag var næsten gået inden vi fik pakket ud, men vi var heldige at der var et stort Nat markedet i byen, som vi brugte aftenen på. Derefter stod den på indisk mad og så sengetid efter en lang transport. :)

Efter en god nattesøvn, var vi friske og lejede 2 cykler for 10 kr stykket. De cykler havde set bedre dage, men det er jo svært at klage til den pris. :) Vi cyklede lidt rundt i den ydre del af hovedstaden og ud til den ene busstation, hvor der er marked hver dag. Her gik vi en tur og var vist nogen af de eneste hvide der havde begivet sig ud på de kanter. :) Det var et kæmpe marked, men i mad afdelingen fandtes der både skildpadder, frøer og andre dyr vi ikke havde set på de andre markeder i Asien (ikke endnu). Men et overvæld af fluer der sad på den rå kylling og generalt mange steder, fik vores maver til at vende sig lidt, med tanke på at restauranterne vi spiser på, sikkert køber kødet på markedet varmt og med fluer der har siddet der, inden de tilbereder det og vi køber det. :) Men det skal man ikke tænke for meget over i Asien, da køleskab generelt kun bruges til drikkevarer hernede. ;)
Men vi valgte dog at tage vores frokost i et stort nyt center de er ved at åbne, hvor der var en kæmpe foodcourt med mad fra hele Asien. Det var lækkert og vi glemte hurtigt hvad vi lige havde set på markedet. ;)

Derefter cyklede vi tilbage og afleverede cyklerne og gik i gang med jagten på den bedste bus billet, da vi dagen efter skulle videre til Vang Vien. Aftenen gik igen med Nat markedet og indisk mad til os (dog ikke samme restaurant, men samme menu) Vi tog lige en pause fra ris og nudler og købte Dahl som er indisk linse suppe og vores ynglings hvidløgs Naan brød. :)

Dagen efter blev vi hentet og kørt 300 meter (gratis pickuup fra hotellet kunne vi vist have sparet væk) ;) Men her ventede en 'VIP' bus på os. Måske vi skal skynde os at sige at VIP Busser i Laos findes ikke rigtigt. :) Denne bus havde skæve sæder der lå ned og man kunne ikke rejse dem op igen, da de var i stykker. Der han tv kasser ned fra loftet, men ingen film blev vist. :) Men turen tog kun 4 timer, så det var helt fint. I Vang Vien ventede endnu en mini bus på at transportere os 500 meter denne gang. ;)

Vi brugte derefter et par timer på at finde et sted at bo og endte med Grand View guesthouse til 100 kr pr nat uden morgenmad. Det ligger tæt på Nam Song River, som går forbi byen og er et hyggeligt område at være i.
Vang Vien er ikke så stor heller, men der kommer mange turister pga floden Nam Song, som er kendt for et bar område hvor man lejer en 'tube' og driver ned ad floden og gør stop på de forskellige barer. Heldigvis har byen strammet op, og halvdelen af barerne er lukket ned og man kan ikke længere leje en tube (stor badering) efter kl. 16.00, da det tager 2-3 timer at drive ned ad floden udenfor regntiden. Det samme gælder byen, hvor det er få steder der må spille til sent. Så turisterne er tidligt fulde og tidligt i seng. ;) Vi satte også pris på de regler, da vi var i byen med et andet formål og derfor endte med at leje en kajak og sejle 30 km ned langs floden. :)
En super flot oplevelse og dejligt fredeligt indtil de sidste 6 km før byen hvor barerne ud til floden starter. Der lå stive turister i bildæk og skålede :) (ser da sjovt ud og havde vi været 18 år igen, var det da helt sikkert blevet afprøvet) :)

På turen gjorde vi stop ved nogle grotter. Den første hedder Elephant grotten, med en stor Buddha inden i og en elefant der var halvt hugget/halvt narturligt i klippevæggen. Vores kajak guide fortalte glædeligt om de forskellige symboler og de mange Buddha statuer samt historien bag den store Buddha fod som vi ikke havde set før.

Derefter gik vi hen til en anden grotte hvor vi også skulle i en tube og via en snor trække os igennem en stor mørk grotte der gik under et stort bjerg med vand der kom ud fra bjerget. Det var ikke noget vi havde prøvet før og var en fed oplevelse at prøve, selvom der ikke var meget at se og vandet var is koldt. :)
Men glade og brugte sejlede vi hjem efter 30 gode kilometer på floden :)

I Vang Vien er de yderst glade for baguettes, da de tidligere har være fransk koloni, så det bestod en del måltider af. På billedet har vi dog prøvet at designe vores egen hotdog. ;) Normalt fik man dem med salat og kylling. :) Men efter vores pause fra nudler og ris og en del baguettes tungere, var vi klar igen og spiste her en masse nudelsuppe, som var virkelig lækkert.

At leje cykler var en succes sidst da vi var i hovedstaden, så dem skulle vi også afprøve i denne by. Samme pris - 10 kr pr. styk. Vi havde dog ikke tænkt over at det kun var hovedgaden der var belagt med asfalt og ikke de omkring liggende ruter ud til grotterne, så det blev en noget bumlender tur. :)

Men op på hesten og afsted 7 km til den Blå Lagune, som er en turistet sø, fordi den er kendt for sit meget blå vand fra bjergene. Dog fandt vi det ikke så blåt, men ekstremt koldt. :)

Og der var fyldt med turister, så vi tilbragte ikke så meget tid der, men gik i stedet for op til grotten der ligger ved søen. Grotten ligger lidt oppe ad en stejl bjerg trappe, men var hele turen værd. Et super flot syn, en kæmpe drybstenshule med en Buddha statue inde i. Vi havde desværre ikke nok tid i grotten, da solen snart ville gå ned og vi lige havde 7 km rystetur hjem igen. ;)

Dagen efter stod den på 10 timers bustur, da Laos ikke har toge, er den eneste mulighed for transport bus. Flyve kan man også, men sikkert fordi alternativet er mange timer i bus, er det virkelig dyrt at flyve fra Laos. Så vi kom på en meget smuk bjergtur, men som samtidig var mega skræmmende, da vejene ikke er så store eller jævne og autoværn har de ikke. :) Så med en chauffør der godt kunne lidt at træde på speederen imens vi kørte rundt og rundt og rundt, op og ned i bjergene i ca 7 timer ud af de i alt 10 timers transport, var det en meget lettet Sofie der ankom til Luang Prabang. (Og Thomas var vist det samme) :)

Lettere stivbenet efter den lange tur, besluttede vi at gå de 2-3 km ind til byen og til vores hotel; Thanaboun guesthouse. Udemærket sted for pengene, da byen generelt var lidt dyr her omkring Laos nytår. Hotellet ligger på en ad hovedgaderne, hvor de opstiller et marked hver aften 20 meter fra hotellet, så da dagen næsten var slut brugte vi aftenen på at se os lidt omkring ved markedet og finde et sted at spise.

Nytåret i Laos, er det samme som i Thailand og Cambodia, men her havde de i år valgt at fejrer det i hele 10 dage!!!! Normalt er det d. 14-16 april de holder Sonkrang (nytår hvor man sprøjter med vand på alt og alle fra solen står op til den går ned) - altså en stor vandkamp. :) Vi var glade for at vi nåede at få nytåret med, selvom det gjorde at vi ikke fik set så meget i Luang Prabang, da man ikke kunne komme frem uden at blive våd.
Det lykkedes os at se 2 templer og ellers brugte vi MEGET tid på at finde ud af hvordan vi skulle komme videre til Cambodia, som er næste stop. Vi må nok erkende, at vi burde være startet i nord Laos, netop fordi vi nu kun havde en mulighed for at komme syd på igennem Laos og det var den lange 10 timers bjergtur + efterfølgende 22-24 timer i sovebus til grænsen for efter følgende ca. 7 timer til Siem Reap/Cambodia med bus. :/ Så efter mange overvejelser og timer besluttede vi at tage en kæmpe omvej der ville tage 4 dage, men hvor vi også ville se og opleve noget vi endnu ikke havde. :)

Da billetten til første del af vores lange 4 dages tur var i hus, kunne vi endelig slappe af og nyde nytåret. Og det må man sige at vi fik fejret ;) Ham vi købte billetterne af inviterede os på en øl med hans kæreste og en kammerat på den anden side af vejen fra hans butik. Tjaaaa en enkelt skader vel ikke tænkte vi. :)
Mange øl senere og 6 timers skiftevis vandkamp med de lokale og skålen med øl, var det blevet tid til at gå hjem, da vi skulle rejse dagen efter kl. 7. Heldigvis var en af os i stand til at slæbe den anden hjem, så uden at nævne navne, kunne de lokale drenge rigtig godt lide at skåle med Thomas ;) Men det var en super hyggelig dag og dejligt at opleve deres gæstfrihed og prøve hvordan de fejre nytåret. :)

Noget smadret blev vi hentet af en Tuk Tuk alt for tidligt dagen efter og kørt til båden vi skulle sejle med i 10 timer længere nord på, op ad Mekong floden til en by der hedder Pakbeng. Her overnattede vi en nat hvilket var fint, da byen lå ved et bjerg og kun bestod af 1 vej. Så trods de få timer vi havde i byen, fik vi vist det meste med. :)

Derefter skulle vi igen 10 timer længere nord på i Laos ad Mekong floden til byen Huay Xai, som er Laos nordligste by med en venskabsbro til Thailand.
Selve sejlturen i de 2 dage var virkelig lang, men en god oplevelse og med smukke landskaber at kigge på. Dog var det lavvande, så vi skulle zig-zagge for ikke at ramme store sten, så måske det går hurtigere i regnsæsonen og hvis man starter modsat, altså i nord og tager mod syd, da man så sejler med strømmen ;)

Vi havde hørt at grænsen fra Laos til Thailand lukkede kl. 18 og da båden sejlede 10 km forbi grænsen og satte os af, havde vi kun få minutter at nå det i. En sød thailænder fyr der havde været med hele vejen på bådturen igennem Laos, tog chancen så vi hoppede med ham. Mod lidt ekstra betaling lykkedes det også at krydse grænsen og komme til byen på den anden side; Chiang Klong.

Her fandt vi et hotel sammen med thaillænderen og tror muligvis også vi fik rabat fordi vi fulgtes med ham. :) Da det var den sidste aften med nytår i Thailand (d. 16/4)var der en stor fest ved floden, hvor vi gik ned med ham. Her købte vi lækker lokal mad og så på sang og dans hele aftenen. :) Vores nye ven skulle besøge sin familie i Chiang Mai, så vi tog afsked med ham efter middagen, da vi tog bussen direkte til Bangkok for at tage en anden bus videre til Cambodia. :)
Bussen fra Chiang Klong i nord Thailand til Bangkok tog 14 timer med en chauffør der igen havde bly i skoen og trådte hårdt på speederen. De lokale er vant til det og sov med det samme de ankom i bussenog vi var faktisk de eneste hvide mennesker med bussen, så Sofie var vist den eneste der havde sele på hele vejen ;) Kl. 05 ankom vi til Bangkok busstation Mochit, hvor vi købte næste busbillet og ventede 3 timer til klokken blev 8 og der var afgang mod grænsen til Cambodia. Endelig på vej til Cambodia efter 4 dages transport, men dog med mange gode oplevelser. :)

Gili Islands, Indonesien

De 3 øer eller gili's på indonesisk om man vil.

Gili Islands består af 3 ganske små øer. Faktisk så små at den eneste trafik der er, består af hestevogne, cykler og nogle få elscootere. Ingen biler og vanvittig kørsel. Dejligt! Øerne hedder; Trawangan, Meno og Air. 

Lokaltrafik på Gili T

Gili Air var tidligere den mest turistede af øerne, men trods Trawangan tager dens plads nu, skulle den stadig være et besøg værd, da den har det samme som Trawangan at byde på, blot med færre turister. 

Meno er den mindste og har kun få hoteller og restauranter. Den skulle være super smuk, da den ikke er turistet og naturen derfor er holdt. Dog valgte vi at nøjes med at se den fra gili Trawangan, hvor vi boede i 9 dage. 
Her kunne man så leje en kajak og selv sejle over til den anden ø (der var ikke længere end man kunne svømme, hvis strømmen ikke havde været for stærk) 
Men hver gang vi forsøgte at leje en kajak, var de enten udlejet eller også trak det op til uvejr. De første par dage vi var på Gili T (Trawangan), kunne det ud af det blå pludselig begynde at tordne/lyne og regne selv om det 5 minutter forinden var det skønneste solskinsvejr. Men sådan er vejret åbenbart på Bali og de omkringliggende øer. Fuldstændigt uforudsigeligt, men dog alligevel fantastisk.

Smukt strandvejr, men kun fem minutter til storm og regn

Vi ankom til gili T efter en små 4 timers transport, selvom vi fik at vide at det kun ville tage max 2,5. Men som alle andre ture i Asien står man lige pludselig et sted og venter en time på absolut ingenting før turen fortsætter. Men vi har lært at leve med det nu og tager det faktisk ikke tungt på nogen måde. Det er faktisk ret sjovt da det for os er så underligt.

Efter at være sat af midt på den smukke strand som omkranser hele øen, gik vi alle fire på jagt efter overnatningsmuligheder og endte efter små 15 forsøg at finde et sted til en ganske billig pris. Dog var stedet samtidig under renovering, men da det var balinesisk nytår var næsten alt andet optaget og ikke mindst derfor steget til noget nær det tredobbelte i pris, eller mere!! Så vi tog slutteligt til takke med vores nye hjem trods håndværkerstøj til ud på aftenen, samt øens største moské i baghaven, som skulle vise sig at bræge fem gange pr dag startende allerede fra kl 05 om morgenen. Stedet som hed Banana Leaf havde samtidigt en charmør af en ladykiller ved navn Oskar som damerne selvfølgelig ikke kunne stå for.

Damernes ven, Oskar!! 

Vi brugte de første dage med at bade, snorkle og slikke sol på stranden og drikke lækre juices sammen med Irene og Oleg, da der sådan set ikke er meget andet at lave på øerne. Men det bekom os ganske vel at nyde lidt af driverlivet inden turen går meget videre.

Frisk kokosnød til 7 kr!

Badesmølfen på jagt efter en lækker hytte

Vi havde et par sure episoder med bestyreren af gæstehuset da håb på andendagen også sætte prisen for værelserne op, til trods for at vi allerede havde fortalt ham at vi havde tænkt os at blive nytåret over. Thomas og bestyreren var de næste fire dage ikke særligt gode venner da det endte i et meget højtlydt skænderi! Dog fik vi banket prisen tilbage til omtrent det oprindelige (90 kr/nat inkl. morgenmad) og Thomas og bestyreren endte da også med at give hindanden en krammer på vores sidste dag :-)

Om aftenerne er der fuldt knald på da gaden langs stranden er spækket med små 100 restauranter og barer, samt et stort madmarked med billige retter. Dog var markedet smaskfuldt med store spyfluer så vi gik udelukkende på restauranterne hvor man blandt de indonesiske egnsretter meget bestod at pasta og pizza grundet alle de unge øldrikkende turister. Men det var nu også meget rart med lidt europæisk mad :-)

Nytårsmenu på restaurant i sandet

På fjerdedagen tog Irene og Oleg tilbage til Bali for at bruge deres sidste dag derovre inden de skulle hjem til Sverige. Lidt sørgmodigt da det var rigtigt hyggeligt at rejse som en lille gruppe, og også fordi at det altid er nemmere at handle med de lokale når man er flere om at presse priserne. Men ingen tvivl om at vi kommer til at savne dem.

Vore svenske venner

Da vi nu var alene igen, besluttede vi os for at starte på et yogakursus vi har fundet gennem et opslag på stranden. Stedet hed " The yoga Place" og var et lille intimt yogastudio beliggende på øen eneste bakke med udsigt udover byen. Rigtigt hyggeligt og lige os, da vi ikke gad at drikke os fulde hver dag som alle andre. Vores kursus bestod af to gange to timers yoga, men vi endte med at blive så glade for det at vi tog yderligere 8 timer den uge, da det var rigtig rart at blive strukket godt og grundigt igennem efter at have slæbt på rygsække i to måneder. Samtidig havde stedet verdens bedste vegetarsalater og så var vores to lærere Caroline og Michael rigtigt søde og dygtige til at lære fra sig.

Håndstand eller forsøg på samme ;-)

Når vi ikke var til yogatime blev de resterende timer i døgnet brugt på flere løbeture øen rundt. Gili T er små 7 kilometer i omkreds og vi trængte lidt til at røre os da yoga var det eneste vi bedrev udover at slikke sol og snorkle på stranden hvor vi så en utrolig variation af farvefulde fisk samt en enkelt havskildpadde og en stribet havslange, som vi dog godt kunne have undværet i og med at den er hamrende giftig og fordi den befandt sig på to meters dybde kun 15 meter fra stranden. Det medførte at vi havde dykkerbriller på de resterende dage da vi nødig ville træde på sådan en fætter.

Vores i alt 9 dage var nu afsluttet og vi tog en speed-færge tilbage til Bali. Nærmere betegnet byen Kuta, som er stedet hvor man er ung, surfer og drikker hjernen ud. Ikke lige det der står øverst på vores ønskeliste, men man kan jo ikke sige at man ikke bryder sig om ting før man har smagt på dem, så efter 4,5 times transport (skulle have været 3) ankom vi til et tilfældigt udvalgt hotel fra et kort, som heldigt nok var ganske pænt og til at betale.
Her skulle vi investere vores næste 8 dage inden turen gik videre med air Asia til Bangkok og derefter videre til Laos.
Dagene gik på stranden i bulan lige nedenfor Lita beach. En super Strand hvor man kunne være i fred, og vi havde ca 3 kilometer Strand for os selv indtil kl 17 hver aften som er tidspunktet hvor de lokale går på stranden. De vil jo i modsætning til os jo helst ikke blive mere solbrune ;-)

Solnedgang og stadig 30℃

Vi var ikke helt pjattede med Kuta generelt da vi havde hørt mange dårlige historier, og de viste sig desværre at holde stik. Stedet er stort, og proppet til randen med tusindevis af turister, og mindst dobbelt så mange sælgere, massagesteder, souvenirbutikker, ernormt dyre restauranter, diskotek daskosteder og om aftenen mange mange mange irriterende lokale der prøver at sælge én svampe, valium hash og kokain. Man kunne simpelthen ikke gå 15 meter i fred eller for den sags skyld få lov at føre en samtale uden at blive afbrudt.
Så vi kan klart beslutte at Kuta absolut heller ikke er os. Dog skal det siges at stranden og bølgerne er fantastiske, og vi fik da også lejet et surfbræt på vores sidste dag. Super fedt selvom vi ikke var særligt gode. Ingen af os kom faktisk op at stå mere end et sekund eller to, så undervisning kan nok siges at kunne anbefales! Derudover bør det ikke foregå i bar overkrop da både mave og brystvorter nærmest bliver slidt af at piske rundt på sådan et bræt. En værdifuld lærestreg til Thomas for fremtidens surfer karriere :-)

Efter 30 dage i Indonesien, må vi sige at skal man besøge Bali og øerne omkring hedder det fred og ro i Sanur, fantastisk fantastisk hygge og natur i Ubud, kintamani for vulkanens skyld, og gili øerne for strandlivet. Men nu er tiden gået og vi flyver til Bangkok imorgen. Så næste opdatering bliver nok fra Laos, hvis eller nettet er til at stole på.

Indtil da, pas på dig selv og dine.