Men det at krydse grænsen ved Cambodia fra Thailand var noget forvirrende. Vi havde googlet en del om det allerede, så vi var lidt forberedt og det samme havde andre i bussen som vi slog os sammen med og fulgtes over grænsen. Det er nemlig sådan at de alle steder prøver at snyde dig ved at ville lave dit visa til cambodia til overpris. Det officielle kontor for visa har ikke noget skilt der fortaeller at det er der man skal hen og det vrimler med mennsker og trafik alle steder ude foran. Alle andre grænser har haft en sti man følger saa man ikke er i tvivl om hvor man skal hen, men ikke her!
Vi fandt heldigvis bygningen som skulle vaere den rigtige, men selv her bliver man snydt af graense politiet, som havde et hjemmelavet skilt liggende med ekstra betaling for at få lavet sit visa, selvom prisen fremgik af et mere officielt skilt oven over lugen. Vi protesterede selvfoelig, men kun med det resultat at så kunne vi vente henne i hjørnet. Det gjorde vi så, men efter 5 min kunne vi godt se på det hele, at den eneste måde vi ville komme igennem samme dag var at betale det de ville have. Så selv uniformerede ansatte politifolk er korrupte i disse lande :) (Det vidste vi godt i forvejen, men man bliver alligvel overrasket/irriteret over at opleve det)
Vejen fra grænsen til Siem Reap var et noget anderledes syn end vi havde forestillet os. Laos og isaer Bali er jo meget frodigt og groent alle steder, men ikke i denne del af Cambodia. Vi var ikke i nord cambodia der støder op til Laos, så måske det er anderledes der, men resten af Cambodia er virkelig tørt på denne tid af året. Det lignede en udtørret ørken, men store flænger i jorden og køer der lignede de aldrig havde fået mad. De par palme traer der stod havde gule blade og det var toert med tørt på :)
Siem Reap skulle dog vise sig at overraske os positivt som by. Det er en lille by, men med hyggelig gader og masser af markeder. Faktisk kan det virke som om at hele byen er et stort marked, fordi ved de fleste gader startede enten et lille eller stort marked og på hovedgaderne lå butikkerne på stribe. Så rigtig mange muligheder for shopping af alle ulig ting hvis man har lyst og plads i bagagaen ;)
Efter at have gået rundt nogle timer fandt vi et ok hotel hvor vi slog os ned sammen med 2 canadiske damer vi havde mødt på bussen og tilfældigt stødte på igen omkring hotellet. Dem spiste vi med den første aften og var hyggeligt at møde 2 friske damer omkring de 50 år :)
De fleste dage gik med at kigge rundt i byen og nyde den hyggelige stemning om aftenen med lysene de havde hængende ved vandet, på broerne og i byen.
Maden var ok, vi spiste ofte i det meget turistede område, som ogsaa kostede lidt ekstra, men vi følte en trang til det fordi at Thomas havde på dette tidspunkt haft problemer med maven siden Laos og Sofies mave var også startet med at give problemer,
Siem Reap har 2 gader i centrum kaldet 'Pub street' og som navnet lyder ligger der barer og restauranten hele vejen ned af gaderne. Vi benyttede os kun af restauranterne, i håb om at maden var god og hygiejnen var i top og undgik alt der hedder alkohol i håb om at maverne sbart var på toppen igen.
Alle der kommer til Siem Reap, tager til Angkor Wat, så det skulle vi selvfølgelig også selvom prisen er lidt febret.
Angkor Wat er et stort tempelkompleks ved Angkor som ligger lidt uden for Siem Reap. Det er bygget til Kong Suryavarmen den 2. i begyndelsen af det 12. århundrede som hans statstempel. Det er verdens største religiøse monument.
Alle booking kontorer i byen saelger billetter hertil, da det jo er det mest besøgte i denne by og det handler om at proeve lidt forskellige steder for at få den bedste pris :) Vi betalte 11 dollars pr. person for transport og guide til et booking kontor og 20 dollars i entre pr. person som man betaler derude. (entre kan kun købes derude og er ikke til forhandling)
Angkor Wat er et enormt stort omraade og det siges at skal man besøge alle templer, skal man bruge mindst 7 dage derude. Så lang tid havde vi ikke og tog derfor det de kalder 'den lille cirkel' som består af de mest kendte templer hvor filmen Tomb Raider også er blevet optaget.
Det tog en hel dag og man er rigtig smadret naar man kommer hjem. Der var ca 40 grader i skyggen og det er ikke mange steder der er skygge da man går rundt blandt disse enorme og flotte templer, hvoraf det kun er det største man rigtig kommer ind i. Men det var virkelig flot og turen værd, selv med ondt i maven ;)
Efter Siem Reap gik turen videre til Phnom Penh, som er hovedstaden i Cambodia. Det foregik igen med bus og vi ankom sent om aftenen og var trætte og fandt derfor hurtigt et hotel. Ikke et af de bedre og vi skiftede derfor hotel igen efter 2 dage til et sted der hedder 'Natural House' som havde nogle fine værelser til 20 dollars pr. nat.
Det skulle dog vise sig at vaere lidt spild af penge, da vi første nat ikke sov på hotellet, men paa hospitalet, da Thomas mave stadig ikke var kommet i orden. Heldigvis har vi tegnet en rejseforsikring hjemmefra, for den ene overnatning paa luksus hospital (hvilket det virkelig var) kostede forsikringen 762 dollars! Men vi skulle ikke af med en krone på hospitalet og det var forsikringen der havde fundet hospitalet til os, så det eneste vi betalte var transportet til og fra, da Tuk Tuk chauffører altså ikke giver kvitteringer vi kan sende hjem ;) Så stor ros og tak til Gouda, som vi varmt kan anbefale andre rejsende i forhold til sygdom.
Inden Thomas indlæggelse var det begrænset hvor meget vi havde set, da det ikke er sjovt at gaa rundt i 40 grader uden toiletter med mave problemer. Men vi fik da set det store central market, et stort shopping center, Thomas fik fixet sit kamaera og så blev det til nogle hyggelige gåture langs floden. Her må man virkelig sige at Phnom Penh har formået at gøre det anderledes end i resten af Cambodia. De har lavet en kæmpe flod promoade med palmer og stort fortorv med masser af hygge og restauranter og hoteller hele vejen ned langs floden. Forenden ligger en stor park med det gamle kongepalads, hvor der er masser af lys om aftenen og super hyggeligt.
Prismæssigt minder det lidt om Laos, alt for dyrt i forhold til kvaliteten og i forhold til hvad man forventer af landet, da både Laos og Cambodia er dyrere end Thailand, Malaysia og Indonesien hvor vi har været forinden. Dog ikke dyrere end Singapore. ;)
Dagen efter Thomas blev udskrevet og havde det meget bedre, tog vi en Tuk Tuk chauffører og hyrede ham til at tage os til Killing Fields og S-21 for 15 dollars. Dette var vores sidste dag i Cambodia, så det var med at komme afsted imens maverne var gode :)
Killing Fields koster derefter 6 dollars for at komme ind inklusiv en audio guide, som var nødvendig, da du ikke får meget ud af at laese skiltene. Audio guiden var meget informativ omkring historien i Cambodia og det var både spændende, men også skræmmende og forfærdeligt at være der.
Killing Fields er et stort grønt område lige uden for byen, hvor folk blev koert hen og henrettet under styret af Pol Pot og de røde khmerer. Alle de 'kloge' blev enten kørt direkte derud for at blive henrettet eller kørt i fængsel først for så senere at blive kørt derud. Regeringen lukkede alle landets grænser og faktisk vidste ingen andre lande hvad der foregik derude.
Det er nok kun i Cambodia man kan opleve at direkte gå rundt på de døde. Eller i det mindste knoglerne fra dem.
Der var stier man skulle følge rundt imens guiden fortalte om de forskellige grave (hvor man altså ikke ser skeletterne), men andre steder var der indhegninger med huller hvor der stak knogler op eller tøj, grundet regnvejret goer at jorden hvert år skyller mere og mere vaek. Men på din vej rundt på stienerne finder du nogen gange et skilt hvor der står ' Please do not step on the bones', hvor man altså lige skal træde lidt varsomt og andre steder ligger knoglerne og tøjet bare fremme. Man får lidt dårlig smag i munden, ved tanken om at man træder rundt i flere masse-grave.
For nogle år siden lavede de et stort tempel for skellethovederne de havde gravet op. Det er 17 små etager højt (eller hvad der svarer til en tredje sal bygning i Danmark) og en form for mindesten for de døde.
Efter at have besøgt dette 'forfærdelige' sted, kørte vi videre med Tuk Tuk manden til S-21 som er fængslet der ligger i byen, der brugt til at torturere fangerne for at få informationer ud af dem. Mange af dem blev tvunget til at lyve om deres familie og skrive en erklæring på papir, hvorefter de Røde khmerer efterfølgende kunne arraestere dem også. Fængslet var tidligere et universitet, men eftersom Pol Pot - lederen for de røde khmerer ville af med alle universiteter, læger, skolelærere og alle der var noget, blev dette unversitet bygget om til et fængsel med bitte små celler hvor de var lænket og kun kunne sidde op.
Forfærdelig historie om tiden med Pol Pot, men det er den historie de tjener pengene på i dag i Phnom Penh og et must see når man er i byen, ligesom Angkor Wat er et must see i Siem Reap.
Vi var glade for at vi nåde at få det med, inden vi tog videre til Vietnam.
Sammenlagt har vi ikke været særlig længe i Laos og Cambodia, hvilket tildels skyldes maveproblemerne som formentlig skyldes den dårlige hygiejne, men også fordi at vi besluttede at vi hellere ville være foran i tidsplanen og bruge flere dage i de sidste lande.
Laos og Cambodia er da bestemt et besøg værd, især nord Laos og Siem Reap + Phnom Penh, men på vores lange rejse med så mange andre fantastiske oplevelser og indtryk skinnede disse 2 lande ikke igennem for os og slet ikke da maverne reagerede for første gang på hele rejsen.
Så vi skyndte os videre til Vietnam, hvor Thomas har været før og derfor vidste at maden skulle være i orden og hygiejnen bedre. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar