Vietnam

Næste morgen steg vi på bussen i Phnom Penh med en del nervøsitet over den lange tur uden toiletbesøg til Ho Chi Minh city i den sydlige del af Vietnam, men trods vores bekymringer gik turen uden problemer.
Vi kørte langs floden ned gennem resten af Cambodia indtil bussen slog et sving til venstre og pludselig, (efter 4 timer) stod vi ved graensebyen Bavet, hvor vi først tjeckede ud af Cambodia uden problemer og derefter ind i Viettnam. Dette gik også nemmere end forventet da vores buschauffør fra starten havde inddraget vores pas således at han pludselig forsvandt for dernæst at vende tilbage med vores pas med vietnamesiske stempler i. Så meget for tjek af personer i vietnam! Der var ikke nogen der tjekkede noget lige bortset fra at vi smed vores rygsække op paa et scanningsbord hvor det blev kørt igennem maskinen på to sekunder derefter var der en pas fyr der kiggede lynhurtigt i vores pas for at se om vi havde det rigtigte stempel. det var det. Nemt og smertefrit men ikke noget med nogen saerlig sikkerhed egentlig.

Da vi kørte ind i Vietnam vidste vi gik at de fejrede 40 aaret for sejren over syd-vietnam og U.S.A den 30 April, samt at de holdt 1 maj ligesom vi holder det derhjemme. Dog blev vi meget overraskede over at se at hele vejen fra grænsen til Ho Chi Minh's bymidte (ca. 70 km.) smurt ind i Vietnamesiske flag og kommunistiske hammer og segl flag. Der var flere tusinde!
Så tilsyneladende en dag de går rigtig meget op i. Spændende..

Da bussen endelig standsede kl ca 18, vidste vi med det samme hvor vi var, da Thomas har vaeret 3 måneder i vietnam i 2008 og har set de fleste af højdepunkterne. Derfor var det ret nem at finde rundt selvom der var kommet en del flere skyskrabere, og ryddet en hel del mere op end i 2008. Måske er det for bestandigt at de har sat skik paa byen og måske var det kun grundet festlighederne,det fandt vi aldrig ud af. Uanset hvad, fandt vi efter ca. 20-25 minutters trasken frem til et dejligt lille hotel ved navn Ohana. Det ligger ca 400 meter fra Ben Thanh Markedet, som er det største turistmarked i Ho Chi Minh og 300 meter fra deres nyåbnede torv foran rådhuset, samt en kilometers penge fra det tidligere praesidentpalads som også er en stor turistattraktion da det var her Viet-cong den 30 april droenede igennem porten og tvang den syd-vietnamesiske præsident til overgive dem magten i det sydlige vietnam, således at landet nu efter mange år igen var forenet under et flag og en mand, nemlig den kommunistisk leder Ho Chi Minh, som også fik opkaldt byen efter sig således at den nu hedder Ho Chi Mihn city istedet for som foer hvor den blev kaldt Saigon.

Efter at være indlogerede på vores vaerelse drog vi ud for at faa lidt at spise og for at Thomas kunne få et gensyn med den by han havde glædet sig så meget til at vise frem. Det blev til aftensmad ved Ben Thanh markedet, som også var det første sted han spiste i Vietnam tilbage i 2008, et dejligt gensyn. Herefter slog vi et smut om det fantastiske flotte rådhus, samt den katolske katedral, operaen samt lidt zig-zag imellem de nye og gamle skyskrabere indtil vi endte ved et gammelt monument oppe ved flodbredden hvorfra vi fandt vejen tilbage til vores lillle men enormt dejlige værelse, der selv om det ikke havde noget vindue, var noget af det reneste og flotteste vi længe har set.

På andendagen bestod morgenmaden af Pho. En traditionel vietnamesisk suppe indeholdende nudler, kødstrimler, chili og en halv have fuldt af krydderurter som man får serveret ved siden af. Et fantastisk enkelt, men virkelig velsmagende måltid som man virkelig skal prøve hvis man kommer på disse kanter.
Pho er også den ret som Sofie fik serveret på vores første date. Dog sagde jeg dengang at jeg selv havde lavet den, men i virkeligheden var den hentet hos min loale vietnamesiske madpusher. ;)
Men det virkede jo efter hensigten og smagte virkelig godt, og så er jeg for længst blevet tilgivet for ikke at have lavet det selv. Så alt i alt en ret der betyder meget for os begge to :-)
Efter morgenmaden tog vi hen til noget der kaldes "det russiske marked", stedet hvor man finder vintertøj og sportstøj, samt små håndtasker m.m. Efter at have prøvet 20 kjoler og koebt 4 af dem gik vi videre ned gennem forskellige gader for at ende i byens backpacker område for at spise lidt frokost samt fordøje vores mange mange indtryk i denne store by. Derpå gik vi hjem til hotellet for at blive kølet lidt af da der er sindsygt varmt i Ho Chi Minh, og resten af dagen blev brugt på afslapning paa vaerelset samt en hurtig afstikker ud efter lidt mad.

Dagen efter var det vores plan at besøge præsidentpaladset, som dog viste sig at vaere lukket de næste to dage, så vi gik videre over til katedralen og derefter fandt vi efter noget tids søgen vej ned til krigsmusseet som er et meget oplysende museum omkring forholdende under vietnamkrigen men så sandelig også efter, da der er mange billeder og plakater af ofrene, fra giftstoffet Agent Orange som amrikanerne kastede en masse ned af under krigen. Faktisk så meget at nogle boern i Vietnam stadig bliver foedt med deformiteter eller manglende lemmer. Derudover har de en stor samling af gamle tanks, morterer, fly og mandskabsvogne fra krigen og et lille fængsel så man virkelig kan se hvor kummerlige forholdene var, hvor man som kommunist blev fanget i det sydlige Vietnam.
Dog tvivler vi på at syd-vietnameserne og amerikanerne blev behandlet meget bedre hvis de var tilfangetaget i nord, men da det jo som bekendt var nord der vandt krigen findes der ikke rigtigt nogen informationer om ondskabsfuldheder fra deres side.
Men sådan er det jo altid. Den der vinder krigen skriver også historien.

Efter vores museumstur havde vi lyst til at tage til china-town da der skulle være en masse flotte huse i kinesisk byggestil. Vi fandt en bus som smed os af et par kilometer før målet, selvom vi senere fandt ud af at det faktisk havde endestation lige udenfor den dør som vi gerne ville ind af. Men dette gav os til gengæld muligheden for at hyre to motorcykeltaxier som jeg tror specielt Sofie nød at prøve, så det gik.
Da vi så kom frem til china-town viste det sig at det store marked her kaldet Cho Lon (Cho for marked på vietnamesisk), lukkede kl. 17. Og da kl var 17.20 var der ikke meget at lave, for de flotte kineserhuse lå slet ikke i denne bydel. Men vi fik da trasket lidt rundt og set et par templer og en flot kirke, samt fik lidt lækker mad.

Efter endnu en god nats søvn og et godt morgenmaaltid gik vi endnu en gang mod præsidentpladset, fordi der skulle vaerre en stor militær-parade fra kl. 06 til kl. 18. Det viste sig ikke helt at holde stik, da paraden var helt overstaaet da vi ankom. Til gengæld kunne vi se en gymnastik opvisning og en masse generaler inde paa omraadet som vi så alligevel ikke kunne få adgang til i og med det nu kun var for officielle repræsentanter for vietnam og ikke som vi havde fåt at vide en folkefest.
Ærgerligt ærgeligt, men vi fik da alligevel lidt ud af dagen da vi istedet gik i nogle af de store shoppingcentre der ligger i skyskraberne. Der var samtidig  musik og flag i hele byen saa vi havde en fin fest dag alligevel.
Om eftermiddagen fik Thomas allernådigst fri i tre/fire timer til at arrangere Sofies fødselsdag som var dagen efter.
Efter aftensmaden tog vi hen til skyskraberen lige i naerheden af vores hotel hvor der kl. 22 var et helt fantastisk smukt fyrvaerkeri fra platformen paa 50 etage i anledningen af 40 aars dagen for befrielsen. Vi stod vel en 20-30.000 mennesker pakket sammen på rådhuspladsen for at se stjerner og hjerter i alle farver eksploderer i luften lige over vores hoveder. Noget helt andet end det smaafyrverkerri de fyrer af derhjemme.

Den næste morgen var det Sofie's fødselsdag og vi startede dagen med at spise chokolade boller i sengen, hvorefter vi gik ned i præsidenpaladset for gud ved kun hvad gang. Men denne gang var der faktisk åbent!! Vi betalte indgangen som var 10 kr pr snude og brugte her små tre timer på både at se en lille film om tiden samt at gå rundt for at se de flotte lokaler, samt studere de kampvogne der står ude på gårdspladsen for at symbolisere de kampvogne som drønede gennem hegnet ved magtovertagelsesdagen for nu 40 ar siden.
Herefter tog vi to cykler gennem byen for at finde et godt massage sted nær de store parker som ligger langs gaden Le Lai. Dette lykkedes og derefter gik turen hjem for at friske os lidt op inden den stod på fødselsdagsfejring.

Om aftenen tog vi hen til et lille fem-stjernet hotel ved navn Caravelle hvor vi indtog en flot buffet med både østers, snegle, lam, kalv, sushi, oste, is, 25 slags kage og alt muligt andet på buffetten. Derudover var der så meget vin man kunne tylle i sig, så vi fik vidst begge en lille skid på. Vi forlod Caravelle med fyldte maver nogle timer senere, for at tage op i baren på byen nyeste og højeste skyskraber, hvor vi på 52 etage fik lidt drinks og noed udsigten over byen inden vi trætte og mætte vendte hjem til vores eget lille hotel. En rigtig dejlig dag og en glad fødselar :)

Vores tid i Ho Chi Minh var ved at være slut og vi tog dagen efter en natbus til Nha Trang som ligger 420 km laengere oppe ad kysten.
Nha trang er Vietnams bade- og ferieby nummer et, og også her var der sket mange nye ting. Vi fandt ud af, at naermest hele byen er overtaget af russere, saa meget at skiltene staar paa russisk og flere af de lokale vietnamesere taler nu også flydende russisk. Thomas som tidligere har spenderet små 35 dage i dene by fandt den nu helt forfaerdelig.

Det gode var og at der var mange flere flotte og farvestrålende markeder, der dog også prismæssigt var sat op til det tredobbelte grundet de mange turister. Det var lavsæson, men alligevel vil vi skyde på at der vel var 5.000 russere i byen, så alt i alt er vi glade for at vi ikke landede i højsæsonen.

Vi besøgte Thomas's gamle tur-vejleder, Bosse og hans to piger som er bosiddende i Nha Trang. Det gav udslag i 4 timers rigtig hyggelige samtaler om alt fra løst til fast samt aftensmad hos Fernando som ejer Nha trangs bedste italienske restaurant. Dette besøg kostede så Thomas næsten tre dage i sengen med feber, kramper og rigtig dårlig mave, da han åbenbart efter at have fået en ordentlig dosis antibiotika på hospitalet i Phnom Penh, nu faar allergiske reaktioner overfor mælkeprodukter. Dette vil efter lægen hos Gouda forsikring vaere vedholdende de næste 7-8 uger, saa for Thomas's vedkommende er det slut med Vietnams fantastiske iskaffe, samt lækre frugtsalater med youghurt og alt andet hvad der måtte indeholde mælk, smør og ost. Rigtig surt når vi på det sidste har holdt os fra gadekøkkenerne for at undgå diverse jordbakterier der potentielt kunne give dårlig mave, at man saa nu heller ikke kan indtage de europæiske retter indskrænker udvalget mærkbart her i Vietnam desværre. Og det er en smule hårdt at vi nu i 3 uger har skiftes til at have dårlig mave da Sofie havde været ramt 7 dage forinden, men akurat nåde at komme oven på igen, da det var Thomas tur. :) Men vi endte da alligevel med at få nogle dejlige dage på den skønne strand og nogle lange gåture på strandpromenaden.

Efter 6 dage i Nha Trang måtte vi vinke farvel til byen for at tage yderligere 400 km opad kysten. Nu var det byen Hoi An der skulle besoeges.
Byen er kendt for sine hundredevis af skraeddere der kan sy alt ud fra et billlede paa enten en telefon eller fra en avis. Efter at have besøgt markedet i byen og diverse små hyggelige gader med gule huse og kulørte kinesiske lamper har vi da også fundet en sød skrædder hvor vi har bestilt tøj til en pris på den forkerte side  af 200 dollars. Til gengæld får vi også et jakkesæt hver, et par bukser til Thomas samt en vinterjakke til Sofie. Så vi håber på det bedste, og er meget spændt på at se resultatet.

Vi tog på andendagen en bustur ud til My Song som er et hinduistisk tempelkompleks bygget af champa folket fra det 3. til 16. Århundrede. Desværrre havde Viet-cong (nordvietnameserne) gemt sig her under krigen og mange af templerne er derfor stadig skadet af de kraftige amerikanske bombetogter der blev udført på stedet for at drive viet-cong ud herfra. Vi så på turen en opvisning i gammel dans og sang som var meget smukt omend musikken var hmmm noget anderledes :-)

Vi forlod My song i bus for at køre lidt nærmere Hoi An igen hvorfra vi tog en flodbåd tilbage til Hoi An med et enkelt stop i en by hvor man kunne se hvordan de udførte traditionelt håndvaerk såsom bådebyggeri og traeudskaeringer.
Paa båden var også et par fra Schweiz ved navn Manu og Simon, som vi aftalte at spise aftensmad sammen med senere samme dag. De viste sig at være rigtig søde og vi klingede rigtig godt sammen med dem, Vi spiste noget rigtig god fusionsmad fra det vietnamesiske køkken på en restaurant ved navn Mango. Super restaurant omend den slår et ordentlig slag i budgettet. Men nu kommer Schweiz måske også på rejselisten en dag. Vi har da i hvert fald fået en åben invitation. Dejligt. :)

Dagen efter brugte vi på at opdatere vores blog som vi syntes vi burde sætte lidt tid af til, nu vi for en gangs skyld havde både computer og hurtigt internet til rådighed. For tro det eller ej, så tager et enkelt blog-indlæg her på bloggen i gennemsnit ca 5 timer at skrive, så vi er rigtigt glade for jer der gider og har interesse i at følge med på vores tur. ;)

Derefter tog vi en velfortjent dukkert i hotellets pool og så ned og prøve det skræddersyede tøj, som efterhånden havde krævet en del fittings.

Dagen efter skulle Manu og Simon hjem, så vi tog en frokost med dem og ellers nød vi den sidste dag vi havde i den mest fantastiske og hyggeligste by. Vi er begge store fans af denne by og Thomas som har været her før, synes også om gensynet.

Den sidste dag, skulle vi lige have de sidste rettelser på tøjet, men Thomas bukser var ikke klar og vi havde transport til togstationen 1 time senere. Men med troen på at de kunne nå det,m tog vi chancen - det var lige i sidste øjeblik og efter at transporten var ankommet, at Thomas fik sine bukser med. :)

Til sidst blev det tid til at forlade Hoi An og det virkelig dejlige hotel og personale på hoteller hvor vi boede. Efter at have tilbragt nogle dage med Manu og Simon, endte vi at ændre lidt i vores planer og besluttede nu at tage til Dong Hoi, hvor de havde været.
Denne gang skulle turen ikke foregå med bus, men med tog - hvilket vi så frem til, eftersom sovebusserne i Vietnam/Asien generelt ikke er uden risiko :)

Da vi ankom til Dong Hoi fandt vi en lille familie gade restaurant, hvor vi satte os og fik meget billig og god mad. Vi lejede en motorcykel af dem for 1 dag, da vi skulle med toget samme sted fra dagen efter. Igen viste de lokale sig fra en venlige side og en lokal der tilfældigvis arbejdede på hotellet vi havde booket kørte vores ene rygsæk til hotellet, imens vi kunne følge efter ham.

Tidligt dagen efter satte vi os på motorcyklen og tog en tur på ca 60 km, for at komme til VERDENS 3. største grotte. Og sikke et syn - den var kæmpe stor. Men da det var en lang køretur dertil og vi også skulle hjem igen inden det blev mørkt, kørte vi tilbage igen efter et par timer. Men vejen til og fra grotten, var i sig selv en oplevelse. Så smukke landskaber og vi tog heldigvis tiden til at stoppe og tage billeder i vejkanten. Godt ømme i røven efter over 120 km kom vi hjem igen og var helt smadret.

Dagen efter skulle vi igen med toget videre op ad den vietnamiske kyst til Hanoi, hovedstaden i Vietnam. Endnu en tog tur på ca 10 timer, anden dag i træk. Og da vi jo prøver at holde et lavt budget, rejste vi selvfølgelig på ´monkey´class som nogen vil kalde det. Så det var de siddende hele vejen og med mange forskellige oplevelse, såsom godnat techno musik fra en lokal med en ghettoblaster til lokale der meget gerne ville hilse fordi de normalt ikke ser hvide mennesker i de vogne. :)

Vi ankom til Hanoi kl. 06.00 om morgenen og gik derfor hen på en kaffebar, da vi nok ikke kunne få et hotel med det samme. Vi havde ikke booket noget hotel hjemmefra, men fandt et hotel ved navn Splendid Jupiter i en lille hyggelig gyde. De var rigtig søde og vi fik en god aftale på både prisen og hjælp til opbevaring af vores bagage, da vi havde nogle dage planlagt i bjergene.

Thomas var guide og viste Sofie rundt den første dag. En rigtig fin storby, med hyggelige søer, små shoppinggader og et kæmpe område der hver aftens spærres af og omdannes til et markedet. Folk strømmer til og bedste asien style, spises der i gaderne på fortorvet og stemning er fantastisk, omend en smule øredøvende. :)

Inden vi skulle en tur i bjergene til en by der hedder Sapa, skulle vi lige nå en tur på den kinesiske ambassade, for at få vores visa til Kina. Vi havde kun 1 uge tilbage inden vi skulle være ude af Vietnam og turen skulle gå til Kina som planlagt. Men den kinesiske ambassade afviste vores ansøgning på grund af, at vi ikke havde booket hotel og transport til landet inden vi overhoved vidste om vi fik visa. Og da ambassaden kun er åben 2 timer hver dag fra kl. 09-11 og vi skulle tidligt afsted med toget til bjergene dagen efter, kunne vi nu risikere at skulle betale 100 dollars for at få express visa. Så godt sure og irriterede gik vi tilbage til hotellet og pakkede til vores tur til Sapa.

Igen en togtur siddende og denne gang 8 timer for at nå til Lao Cai, som er grænseby til Kina. Aldrig havde vi været tættere på Kina. Fra Lao Cai ville vi leje en scooter til Sapa, men de lokale ville have vilde priser og efter at have prøvet 5 forskellige steder, besluttede vi os for at tage den lokale bus igennem bjergene til byen. Sikke et syn og Thomas havde overrasket Sofie med at booket lidt luksus som oversteg budgettet en del, men med den flotteste udsigt på hele rejsen. :)

Vi fik værelset med det samme og startede dagen med at slappe af på balkonen med en kop kaffe til udsigten af de smukkeste bjerge. Vi tilbragte 3 nætter i Sapa og kunne sagtens have brugt mange flere dage. Man bliver aldrig træt af at se på det smukke landskab man finder der.

Vi lejede en motorcykel den ene dag og kørte endnu længere op i bjergene på egen hånd og så flere store og små smukke vandfald. Silver Water fall og Love Waterfall var de 2 vi betalte for at se og det var pengene værd. Men udsigten på motorcyklen rundt i bjergene er det smukkeste man kan tænke sig.

I bjergene tog vi os tiden til bare at sidde på balkonen og nyde udsigten og vi tog pludselig en beslutning, der overraskede de fleste, nemlig at vi ville tage hjem. :) Der var mange ideer oppe og vende i bjergene, både at tage videre til Rom og tage toget igennem Europa og hjem, men selvfølgelig også at fortsætte som planlagt.
Men efter at have spist stegte ris og nudler i 5 måneder, var især Thomas godt træt af maden og vi begge var ved at være lidt mætte af indtryk. Vi sætter pris på alle de ting vi har set, men efter så længe i Asien, hvor ordsproget 'Same Same, but difference' virkelig passer, bliver indtrykkene ikke helt et samme. Den første måned er alt nyt og spændene og man bliver helt overvældet, men til sidst bliver ting lidt en hverdag, så oven på afvisningen fra den kinesiske ambassade og et faktum at vi gerne vil værdsætte hvert et indtryk, besluttede vi, at nu var det tid til at tage hjem. :)

Sidst Thomas var i Vietnam, ønskede han sig en guitar, men denne gang blev det en realitet. Han købte den smukkeste guitarkasse inkl. guitar ;) Og det var meget passende, nu han kunne fejre sin fødselsdag måneden efter og vi nu ikke skulle slæbe rundt på den mere end nogle dage. :)

Vi havde stadig 4 nætter tilbage efter Sapa, hvor vi virkelig ville nyde det, nu var beslutningen var taget. Derfor brugte vi lidt ekstra penge på en tur til Ha Long Bay med en luksus båd. Det var mest for Sofies skyld, da Thomas havde prøvet dette sidste gang for 7 år siden.

Båden var virkelig smuk og vi fik vores egen kahyt, hvor vi skulle tilbringe 1 nat. Men programmet på båden var lidt stramt, så der var ikke meget tid til at nyde kahytten, tilgængeld var det så smukt at sejle i bugten mellem kalkstens klipperne.

Vi sejlede i kajak forbi en perlefarm og eftersom at vores guide måtte hjælpe nogle kinesere med hvordan de skulle styre kajaken, sejlede vi andre afsted på egen hånd forbi flod landsbyen, hvor der i gamle dage boede en hel landsby, der kun kendte til at bo på vandet. Nu er husene desværre blevet forladt, fordi staten mener de sviner for meget (hvilket vist også er sandt, i Asien smider man blot ting på gaden eller her i vandet). Så for at turisterne fortsat har lyst til at komme her, har de ladet landsbyen stå, men tvunget alle til at flytte på fastland. Det var dog stadig et flot syn og en hyggelig tur.
Der var kokkeskole på båden, hvor vi kunne lærer at lave forårsruller på asien style. Om aftenen, da båden havde lagt til og vi havde spist kunne vi være med til at fiske efter blæksprutter. Det prøvede vi begge, uden held. :) Det lykkedes dog andre og det var en sjov oplevelse. Og så var det enten det eller at høre kineserne synge kareoke. ;)

Vi fik god mad på båden og det var ligesom at bo på luksus hotel med tjenere der opvartede dig. Vi mødte nogle rigtig søde mennesker på denne tur også og det var generelt rigtig hyggeligt. Især for Sofie var det en god afslutning på rejsen, at få denne oplevelse med.

Selvom vi har rejst som backpackere og har haft et dagligt budget, har vi ikke boet dårligt - ud over de første 3 dage på vores rejse ;-) Vi har været heldige at finde nogle gode hoteller til mellem 90-175 kr pr nat for 2 personer og oftest med morgenmad. Nogle få gange har vi flottet os ekstra og købt en tur på bl.a. denne båd eller hotellet i Sapa med den smukkeste udsigt som kostede 300 kr pr nat.
Hvad mad angår elsker vi gadekøkkener og har derfor spist for små penge, så snart det var muligt. Men visse steder som Singapore, Bali og faktisk også Laos og Cambodia, har det ikke alti været muligt. I Thailand var det fantastisk billigt og Vietnam en smule dyre.

Det har været de bedste 5 måneder i vores liv, vi har nydt hver en oplevelse og vi ville aldrig have været foruden denne dejlige oplevelse :-)